Retorisk og stilistisk analyse af taler af Løkke og Thorning

Jeg er blevet bedt om at lave en komparativ retorisk og stilistisk analyse af to forskellige taler. Bagefter vil jeg vurdere hvilke forskelle der er på talernes retoriske virkemidler og til sidst at inddrage appelformerne logos, etos og patos.

Tekst 1: ”Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved mindehøjtideligheden foran den franske ambassade den 15. november 2015 efter terrorangrebene mod Paris”. Statsministeren Lars Løkke Rasmussen bruger mange stilistiske figurer og retoriske virkemidler i sin tale for, at fange modtagernes interesse og fællesskab. Knytte et bånd til sine tilhører ved at bruge heftige følelser som alle kan relatere sig til. De stilistiske figurer er gode tricks til at opretholde vigtigheden og opretholde tilhørernes følelse af at ”vi er sammen om det her”, som ofte forekommer i taler. Jeg har i talen fundet stilistiske figurer såsom anafor, parallel, allitteration, trikolon, antitese, retoriske spørgsmål, epizeuxis, par, plyptoton og assonans.

Anafor; (s.1, linje 11-12). ”Og med afsky.” ”Og med dyb sorg”.(s1. linje 21-22). ” På tværs af nationalitet. På tværs af religion. Og på tværs af politisk ståsted”(s.2, linje 5). ”De prøver at hugge et sværd ned gennem vores verden. De prøver at skabe en ond og falsk skillelinje mellem frihed og fængsel. Mellem oplyst og formørket.”