Analyse af Naja Marie Aidts novelle 'Torben og Maria'

Vi kender alle følelsen af at være fanget i en cyklus. Ens personlige cyklus kan være både god og ond. En god cyklus er ikke et problem, det er bare positivt endelig at have fundet det det virker. Derimod er den onde cyklus mere elendig. Hverdagen der altid er ens, ligegyldig og føles trist. Når ens liv er en ond cyklus, og man samtidig har et barn, kan det gå helt galt.Det er denne tematik, der behandles i Naja Marie Aidts novelle ”Torben og Maria” fra novellesamlingen Bavian (2006). Vi høre om Maria, og hendes evige cyklus. Hvordan hun slår sin søn, Torben. Lange gåture op og ned ad gågaden. Hadet til Torbens far, Bjerget. Maden på DSB-restauranten og de uendelige skænderier med broderen Bjørn. Når man snakker om netop denne novelle, er man nødt til at nævne skiftet af fortæller. Der sker et skift mellem den alvidende 3. personfortæller, der blot fortæller handlingsforløbet med en ydre synsvinkel, til en 1. personfortæller. Denne nye 1. personfortæller er samtidig en central karakter, nemlig Marias ekskæreste og Torbens far, Bjerget: ”Jeg er Bjerget” (s. 67, l. 3). Vi ser derfor Marias liv fra Bjergets synsvinkel gennem størstedelen af novellen. Det kommer som et chok for læseren at det er Bjerget der fortæller historien. Det vækker samtidig nysgerrigheden, har han hele tiden fortalt historien? Hvornår skiftede det? Det må også samtidig betyde at Bjerget ikke har sluppet Maria. Han følger efter hende, han kender hendes hverdag, hendes cyklus: ”Jeg ville se, om jeg kunne få dig til at afvige fra din cirkel. Men det lader sig vist ikke gøre” (s. 69, l. 24-25). Han leger med Maria som en mus i et bur. Det morer ham at følge efter hende. Den ydre komposition er i denne novelle ikke med til at fremhæve historien, teksten er altså ikke formet til at vise en pointe i novellen. Den er skrevet i afsnit med indryk. Hver gang der er skift i afsnit, er det enten en ny handling der er i gang eller der er sprunget i tiden. I den indre komposition er der gennem hele novellen korte sætninger. Det gør teksten let at læse. Den er fortalt kronologisk med kun et enkelt flashback fra da Maria og Bjerget mødtes. Når man læser teksten bliver mange ting gentaget, en gennemgående faktor er, at Torben bliver slået igen og igen. De mange gentagelser i teksten hjælper læseren til at forstå Marias cyklus. De samme ting sker igen og igen for Maria, hvilket indikerer at hun går i ring. Slutningen er åben, forfatteren ville godt kunne fortsætte historien efter denne slutning.Maria og Torben lever i middelklassen. Maria køber billigt tøj og de spiser på DSB-restauranten. Banegården bliver omtalt i novellen, hvilket vil tyde på at de bor i eller tæt på København. Deres lille familie er langt fra ideel. Maria går på drukture selvom hun egentlig burde være hjemme hos sin lille søn. De spiser tit flæskesteg og pomfritter med sodavand til. Maria ryger også. Vi hører ikke på noget tidspunkt i novellen om andre venner som de omgås med. De spiser mad med Bjørn, men er ellers ikke sammen med andre mennesker. De er ikke ligefrem en social familie. Maria går som tidligere nævnt i ring, og har gjort det længe. Vi ser hendes daglige mønster allerede fra den dag hun mødte Bjerget for første gang: ”Vi [Bjerget og Maria] gik op og ned ad gågaden i timevis … på bænken nede ved springvandet. Vi spiste flæskesteg på banegården” (s. 67, l. 6-9). Det er præcis det vi hører Maria stadig gør. Maria reagerer aggressivt i flere situationer, det ender dog typisk med at gå ud over hendes søn, Torben. På Torbens to års fødselsdag er familien samlet, Bjørn, Maria, deres mor og Torben. Familien ved udmærket godt at Maria slår Torben når hun føler sig presset. I stedet for at gribe ind og hjælpe Torben, får hun råd fra sin mor: ” ’Du skal slå ham i røven, så han ikke får mærker’ siger hendes mor” (s. 65, l. 23-24). Ud fra dette lader det til at moderen har en form for erfaring inde for området. Det leder en til at tænke at Maria som barn også er blevet slået og derfor ser vold som den eneste løsning på problemerne. Torben har også allerede taget denne vane til sig. Han slår og bider de andre børn i børnehaven. Så i novellen er der er højst sandsynligt tale om begrebet social arv. Marias mor har muligvis slået Maria, Maria slår Torben og Torben slår de andre børn i børnehaven. Flere steder i teksten hører vi hvor meget Maria ligner hendes mor, men hun ønsker det ikke: ” At hun som barn holdt af at se ud over de flade marker, i skumringen, i februar? … og allerlængst væk hendes mor, der stod lænet op ad døren og røg” (s. 61, l. 8-9). Marias mor røg også ligesom Maria, de slår højst sandsynligt begge deres børn. De lever nærmest det samme liv. Maria holdt som barn af at kigge ud over skumringen. Hun ønskede nok at komme væk fra det hele. At leve et andet liv, både dengang og nu. Hun længes efter at komme væk ud over de flade marker og væk fra alting. Der er ikke sket en udvikling for vores hovedperson, der er altså tale om en cirkelkomposition. Maria er ikke forandret, hun har ikke fået ændret sin cyklus, hun er fanget på samme måde som i starten af novellen, og det ser ikke ud til at det er noget der vil ændre sig lige foreløbig.: ”Hun kaster [grantræet] så hårdt hun kan og ser hvordan den lille kugle går i stykker” (s. 69, l. 12-13). Maria nægter at lade Torben beholde grantræet, det kan være på grund af hendes had til Bjerget. Marias had til Bjerget kan være blevet overført som et had til Torben også. Når hun ser på Torben, minder han hende om Bjerget som hun hader så inderligt. Hun ser Bjerget i Torben, og hader det.Torben er omkring 2 år i novellen. Bjerget mener at Torben er fuldstændig ligegyldig, han er grim og snottet, han stråler ikke, han er ikke indbydende, han mener at alle egentlig helst vil være fri for ham. Torben er samtidig sky, nok grundet de voldsomme omstændigheder hjemme, hvor han bliver slået af hans mor. Han har generelt en meget svær start på livet og det vil nok påvirke hans fremtid. Fordi Torben kun er 2 år, kan han ikke skelne mellem hvad der er godt og ondt. Maria som slår ham, er samtidig den person han søger trøst hos: ” Drengen begynder at tude … Torben hager sig fat i hendes bukser” (s. 69, l. 11-14). I dette eksempel er Maria den der gør ham ked af det, men alligevel er det hende han går til for at blive trøstet. Man vil dog forvente at når Torben bliver lidt ældre, vil han kunne se at det er Maria der gør ham ked af det. Han vil derfor højst sandsynlig ende ud som Maria, alene, indelukket, voldelig og aggressiv. På baggrund af dette giver novellen et indblik i en forstyrret families liv. Maria er fanget og kan ikke komme ud af sin egen cyklus. Hun føler hendes liv er nytteløst og ligegyldigt, hun vil egentlig bare gerne væk fra alting. Hun var heller aldrig klar til at blive mor, og fortryder i høj grad at Bjerget er faren. Novellen giver et indblik i deres hverdag, og hvor galt det kan gå for et menneske eller familie. Marias mor har aldrig lært hende at omgås mennesker, eller noget specielt brugbart i livet, Maria vil egentlig stadig bare være en teenager uden store forpligtelser. Hele novellen får en til at tænke over hvordan nutidens samfund fungere, da en ting som dette godt kunne finde sted.Børneopdragelse er en svær ting, især hvis man ikke har styr på sit eget liv først. Når man oven i det heller ikke gider barnet man nu har fået, gør det ikke situationen bedre. Det indblik novellen giver i en lille families liv, er dybt sørgeligt. Man vil som læser forstå denne cyklus, og have medlidenhed med Torben, som bare er et produkt af en meget usundt forhold. Den viser samtidig hvor svært det kan være at bryde den sociale arv man har fået med, især når man ikke får den hjælp man har brug for.