1 / 6 sider - klik for at bladre

Analyse af 'Markens grøde' og nabosprogsforståelse

  • Dansk
  • 3.g el. lign
  • 6 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Analyse af 'Markens grøde' og nabosprogsforståelse er en dansk-opgave til 3.g el. lign. Fylder 6 sider (1.772 ord, ca. 8 min. læsning) og blev publiceret 7. maj 2017.

Denne opgave indeholder en analyse af Knut Hamsuns romanuddrag 'Markens grøde', hvor virkemidler til at beskrive hovedpersonen undersøges. Desuden drøftes nabosprogsforståelsen i Skandinavien med udgangspunkt i Kim Andreasens artikel 'Forstår du ikke, hvad jeg siger, svensker?'. Forslag til at styrke sprogforståelsen vurderes, og fremtidsperspektiver diskuteres.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af litterært værk og velargumenteret drøftelse af sprogproblematik. Opgaven er struktureret og fagligt relevant for andre studerende.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • dialekter
  • kim andreasen
  • knut hamsun
  • litteraturanalyse
  • markens grøde
  • modernisme
  • nabosprogsforståelse
  • skandinaviske sprog
  • sprogpolitik
  • virkemidler

I innledningen til romanen Markens grøde møter vi hovedpersonen, som vi senere i romanen får vite at heter Isak Sellanrå. Gjør greie for noen av virkemidlene Hamsun bruker for å beskrive hovedpersonen.

Kommentar

I svaret ditt skal du vise til konkrete eksempler fra teksten og bruke relevant fagspråk.

Del A Kortsvaroppgave

Markens grøde ble skrevet av Knut Hamsun i 1917. Hamsun var blant de første norske modernistene. Han var kritisk til utvikling, og uttrykte dette ved å sette det gamle opp mot det nye i sine romaner. I Markens grøde idealiserer han den ensomme mannen og hans kontakt med naturen.

I utdraget fra Markens grøde blir mannen skildret ved ytre, direkte beskrivelser. Han blir framstilt som maskulin og sterk, som ved «Mannen er sterk og grov, han har rødt jernskjegg og små arr i ansiktet (…)». Her er språket og ordvalgene karakteriserende for mannen. Ord med lignende konnotasjon, som «grov» og «jernskjegg» gjør at inntrykket forsterkes.

En autoral refererende synsvinkel beskriver hans ytre karakteristikker. Fra «Han er kanskje kommet fra straff og vil skjule seg, han er kanskje filosof og søker fred (…)» kan man definere synsvinkelen som refererende, ettersom det undres om hans fortid og hvorfor han går. Dette virkemiddelet gjør at leseren må selv gjøre opp noen tanker om hvorfor denne maskuline hovedpersonen går rundt i det fjerne land. Ved å beskrive mannen som en maskulin karakter innledningsvis gir dette et innsyn i hvordan han takler denne situasjonen. Hamsuns idealisering av mannen kommer frem ved at i denne uhyre ensomheten som mannen befinner seg i, så blir han fremstilt mer som en på vandring og i kontakt med naturen enn en som har gått seg bort, rømmer fra noe eller er fortvilet.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver