Der er ikke decideret flashbacks i novellen, men Klaus mindes andegården og sit hjem et par gange midt i hans flugt, fordi han ikke føler sig særlig tryg ved at være sammen med hunørnen, og derfor bliver begivenhederne i novellen fortalt i kronologisk rækkefølge.
Novellen indledes helt roligt og normalt. Du kommer ikke direkte ind i midten af handlingen, men får i stedet en introduktion til miljøet og personen, Klaus.
Point-of-no return er der, hvor Klaus har fået nok, og han vælger at flygte væk fra andegården. Det mest spændende sted i novellen er: ”Han satte sig på en sten. NU havde han fået nok. Den slags galskaber ville han dog ikke være med til. Det var jo vanvid. Hun måtte være gal. ”
Slutningen er ikke åben, da Klaus dør til sidst.
Synsvinkel og fortællertype¨
Novellen er skrevet som 3. persons fortæller. Det fungerer meget godt for historien, da man også får indblik i andre individers synsvinkel. Det er en alvidende fortæller, som formår at vide ”alt” i novellen.
Det er en subjektiv fortæller (indre fortæller), da vi f.eks. også får indblik i Klaus’ tanker omkring det hele.
Fortælletid og fortalt tid
Selve novellen udspiller sig på et par år, og i starten af novellen får man en introduktion til Klaus om, hvordan han havnede i en andegård, og der går nemlig et par år, hvor han bare følger sit normale monotone hverdagsmønster, som han så bliver træt af, og så beslutter han sig for at flygte fra andegården, fordi han gerne vil opleve og prøve noget mere, da han er en ørn og ikke ”bare” burde være sammen med ænderne i andegården.
Det er gratis at oprette en konto