De sociale medier er en for stor del af unges socialisation
De unge mennesker bruger i større og større grad internettet og de sociale medier, frem for at være ’til stede’ i virkeligheden. - Dette kan have meget negative effekter, bl.a. finder unge piger fuldstændigt urealistiske skønheds - og kropsidealer på nettet. Det har stor negativ effekt på de unge piger, ift. deres selvværd, som dykker helt i bund hvis ikke de lever op til ovenstående idealer.
De sociale medier, og internettet generelt er blevet en for stor del af unges socialisation. (Herunder identitetsdannelse, opdragelse, mv.) Det er fordi at unge i høj grad bruger de sociale medier, frem for virkeligheden til at finde bl.a. venner (evt. status i en vennegruppe, f.eks. ved at have flest likes på et billede), hobbyer, idoler og diverse normer og idealer.
I dag er det nemmere end nogensinde at komme i kontakt med hvem som helst, om så de er på den anden side af jordkloden. Anthony Giddens, engelsk sociolog, mener at forskellen på identitetsdannelsen i det senmoderne samfund som vi har nu og så det traditionelle samfund er stor. Der er blevet skabt en form for frihed ift. socialiseringen og identitetsdannelsen pga. aftraditionaliseringen i det senmoderne samfund, altså at mange af de traditioner der var i det traditionelle samfund, ikke længere bliver fulgt lige så ofte. Denne frihed for traditioner gør det lettere at man i højere grad kan gøre lige hvad man vil mht. sin socialisering og identitets-dannelse.
Det er gratis at oprette en konto