I 2016 blev vi igen udråbt som verdens lykkeligste nation. Vi har altid ligget i spidsen, men i 2015 var Island og Schweiz en lykkeligere nation end os. Nu er vi så tilbage og vi kan byde folk velkommen til verdens lykkeligste nation. Eller kan vi? Er vi virkelig den lykkeligste nation i verden? Rigtig mange danskere kan se bagsiden af medaljen, men det lykkedes os altid at gemme den dårlige side væk fra turister. Der er ingen der ser den svage side, medmindre man selv har haft kendskab til den.
Sure ekspedienter, skraldespande der flyder over og unge med smøgere i kæften er blot få ting, man oplever. Hvad med alt det, man ikke ser, men hører om? Hvad med mobning, hvad med hævnporno, hvad med ensomhed og hvad med fattigdom? Vi er slet ikke så perfekte, men vi gør alt for at blive det. Vi lukker det ude, det trænger slet ikke ind. Men hvad kan vi gøre?
Jeg har valgt, at sætte specielt meget fokus på vores sundhedssystem. Hvert år laver vi Danmarks Indsamling til Afrika for at hjælpe dem i nød. Selvfølgelig skal vi hjælpe hvor vi kan, men burde vi ikke være bare lidt egoistiske og sætte os selv først? Vi samler flere tusinde millioner ind til Afrika, og alt vi behøver er et par få millioner til at forberede vores sundhedssystem. Som det ser ud udefra, har vi et rigtig godt sundhedssystem. Selvfølgelig fungerer vores sundhedssystem også godt, men det er bare ikke godt nok på visse punkter!
Det er gratis at oprette en konto