Danmark. Verdens lykkeligste land. Når man lander i Kastrup Lufthavn i København, støder man på et skilt, der byder en velkommen til verdens lykkeligste nation. Er vi egentlig overhovedet så lykkelige, som vi giver udtryk for? Eller er der i virkeligheden en bagside af Danmark, som ikke mange kender til?
Danmark er kendt for København med Den Lille Havfrue, fri læge og hospital og at vi får penge for at tage en uddannelse, som også er det vi kalder velfærdsstaten. Det er Danmarks forside. Det er det, omverden ser, det er det vi selv tænker når vi tænker på danmark som et samfund. Men hvad er Danmarks bagside? Når noget har en forside må det også have en bagside, men hvad er Danmarks bagside.
Når jeg skal tænke på en bagside af Danmark, ville jeg tænke på sådan noget som ensomhed, fordi at ensomheden i Danmark er et tabu. Folk snakker ikke særlig meget omkring ensomheden. Ensomhed kan ramme folk i alle aldre. I teenage årene kan det handle om, om man bliver lukket ind i et fællesskab. For de de ældre mennesker der sidder på plejehjem, er det måske noget så simpelt som menneskelig kontakt.
Jeg synes, ikke det er okay, at der er så mange ensomme, men jeg tror også, at det er svært at stoppe ensomheden. Jeg tror altid at den vil være der, men man kan altid prøve på at formindske den. Hvis alle tænkte på, at man skulle stoppe ensomheden, vil ensomheden så være meget mindre? Ja, jeg tror at, hvis man tænkte over at man ikke var den eneste der kunne føle sig ensom, så ville man også se at andre kunne have det ligesom en selv. På den anden side, hvis man ikke kan stoppe ensomheden, skal man så bare acceptere det faktum at man er ensom? Skal man så leve med ensomheden, og tage det som en del af livet? Ethvert menneske kommer til at føle sig ensom på et eller andet tidspunkt i sit liv, og det er ikke en rar følelse. Nej, jeg synes det er dårligt, at vi ikke bare kan snakke om tingene. At vi ikke kan bryde tabuet, og bare være os selv og snakke med hinanden. Jeg ved godt at det ikke er så simpelt, men man skal ikke acceptere at man er ensom. Hvis man lige pludselig sagde, “jeg er ensom, jeg magter ikke mere, jeg gider ikke mere”, så bliver det lidt ens egen skyld. Man har ligesom sat sig selv i en boks og sagt “jeg er ensom, lad mig være”, og det kan man ikke leve med i længden, til sidst bliver det for meget.
Det er gratis at oprette en konto