Jeg vågner, det banker på min dør. Det er en pige, Simone. Jeg åbner døren, solen skinner ind, det regner også. Hun er våd, hun har ingen jakke, har du en paraply? Det har jeg. Nej det har jeg ikke, siger jeg. Hun spørger, om jeg har noget andet hun kan tage over sig? Hun har en buket hvide liljer i hånden, hun er gennemblødt. Jeg har en regnjakke, men jeg siger ikke noget. Hun undskylder, at hun trænger sig på, men hun fryser og skal nå en masse. Hun rækker liljerne mod mig, de drypper på min grå trøje, jeg siger nej. Jeg vil ikke have dem. Jeg tænker og træder så til siden, hun kommer ind.
Spørger mig om ting, hvor er pladespilleren købt, hvad lytter du til, fik du brændende kærlighed i går? Det gjorde jeg. Jeg siger, at det bare var kartoffelmos med pølser. Hun hører mig ikke og beder mig gentage, men jeg siger, at det kan være lige meget.
Simone spørger, om jeg stadig er kærester med Amalie. Jeg siger nej, men det er ikke sandt. Igen lyver jeg. Hun smiler.
Mit køkken er rodet. Simone spørger, om hun skal rydde op, jeg siger nej. Igen. Jeg kan selv. Simone har altid kunnet lide mig, men hun er bare min ven. Jeg har Amalie.
Det er gratis at oprette en konto