Hvide og røde blodlegemer

De hvide blodlegemers opgave er at holde kroppen fri for infektioner, virusser, bakterier De dannes i knoglemarven. Hvis antallet af hvide blodlegemer i blodet er lavt, har man øget risiko for infektioner. De hvide blodlegemer er meget større end de røde. Der er ikke så mange hvide som de røde og deres levetid er også mindre end de andre blodlegemers. De hvide blodlegemer arbejder mest uden for blodbanen, da de skal slå sig ned i bindevæv, hud og organer hvor de modarbejder fremmede bakterier i kroppensceller. De hvide blodlegemer er opdelt i tre kategorier: lymfocytter, granulocytter og monocytter. 1)Der er to forskellige slags lymfocytter:    De Neutro?le er hvide blodlegemer der kontrollerer kroppens reaktioner mod angreb fra forskellige mikroogsnismer. Når et væv bliver beskadiget kommer de neutro?le celler og absorberer de beskadigede celler og bakterier. De baso?le celler er de mest sjældne af de hvide blodlegemer. De spiller en yderst nødvendig rolle ved allergiske reaktioner, ved at frigive stoffer der både holder årernes vægge rene og sørger for at blodkarene ikke stopper til. Den tredje form er de eosin?le celler. En eosino?l er et hvidt blodlegeme, som er en del af immunforsvaret, deres antal stiger kraftigt når kroppen oplever allergiske reaktioner eller ved infektioner.