Israel-Palæstina-konflikten

Konflikten mellem Israel og Palæstina er en af de mest kendte i verden. Den har haft ufattelig mange ofre, og en løsning synes stadig langt væk. Men hvorfor er denne konflikt så vigtig? Hvorfor er der ingen af landene der overgiver sig? Hvorfor kan man ikke finde et kompromis? Spørgsmålene er mange, og hvis man spørger mennesker fra begge lejre er det udelukkende den anden part, som er skyld i dette. Hvis man koger det helt ned, startede det med at Israel blev oprettet i 1948. Efter 1967 har Palæstina været besat af Israel. Det begge parter ønsker er at overtage det, sådan at det kun er dem der styrer stedet og bestemmer over området. Problem er dog at placeringen er et sted som betyder utrolig meget for både Israel og Palæstina. Derfor er det stort set umuligt at blive enige, selvom folk udefra kan undre sig over hvorfor det betyder så meget for dem. Dybest set er religion årsagen til dette, da dette sted er et nøglepunkt for begge.

Dette var FN´s delingsplan i 1947 som jøderne accepterede, men Palæstina afslog.

I 1948 startede der så en krig, kaldet 1948-krigen. Det var en af de mest vigtige og blodige krige nogensinde. Den sluttede igen i 1949 og der havde Israel vundet hele 21% mere end hvad FN havde foreslået i 1947. Derfor var det uden tvivl Israel som kunne være mest tilfredse med krigens slutning, selvom at den også havde mange jødiske ofre. I 1964 blev organisationen PLO oprettet, hvis formål var at befrie Palæstina fra jøderne og få dem til at styre området. Palæstina så organisationen som en frihedsorganisation, mens at resten af verden og især Israel så det som en terrororganisation. I 1988 udtalte lederen for organisationen, Yassir Arafat at terror ikke er vejen frem, og at de vil holde tilbage med at angribe på denne måde. I starten af 1990´erne blev den såkaldte Oslo aftale underskrevet, hvilket var meningen skulle være en endegyldig fredsaftale. Den gik ud på at Israel og Palæstina blev enige om at slutte fred, og samtidig at der skulle oprettes selvstyre for Palæstina. Året efter gik det dog galt, da den israelske premiere minister blev dræbt af en ekstremistisk jøde. Hans efterfølger havde slet ikke samme interesse i at have fred, og det var selvfølgelig et kæmpe problem, da det ellers endelig var lykkedes efter så mange år. Derfra til i dag har det konflikten stadig været et kæmpe problem, og udefra, kan man ikke endegyldigt sige hvis skyld det er. Reelt set er det nok ikke kun en af parternes skyld, men derimod en blanding af mange ting, og af at ingen af dem ønsker at give op.