Det startede en dag, da jeg var kommet hjem. Pludseligt vibrerede min telefon, og jeg havde fået en SMS. Da jeg så, at nogen endeligt gad at skrive til mig, blev jeg lykkelig indeni. Jeg tjekkede beskeden med det samme, og fik en klump i halsen.
Der stod ‘’din fede luder,’’ og jeg vidste ikke, hvem der havde skrevet det. Hvad havde jeg gjort dem? Hvorfor lige mig? Jeg brød ud i gråd, gemte mig under dynen, og faldt i søvn. Da jeg vågnede, så jeg, at det allerede var en ny dag. Jeg gjorde mig klar, og gik nedenunder for at få noget morgenmad. Da jeg kom i skole, gik jeg direkte ind i klassen. pludseligt begyndte folk at hviske og fnise af mig. Jeg satte mig bare på min plads, og prøvede at ignorer det. Der var et par minutter, til at vi havde time, alligevel føltes det som flere år. Jeg husker det tydeligt, hvordan jeg blev lettet, da vores lærer kom ind i klassen. Min veninde, faktisk min eneste veninde, kom for sent. Så jeg havde ingen at snakke med i det første stykke tid. Da hun endelig kom, satte hun sig ved siden af mig, og alting virkede bare bedre. Jeg fortalte hende, om beskeden jeg havde fået, men i stedet for at snakke med mig om det snakkede hun bare udenom. Klokken ringede ud til frikvarter, og jeg gik ned til kantinen for at købe mad. Da jeg havde købt maden, og var på vej hen for at sætte mig, kom en fra klassen, og puffede til mig, så jeg tabte det hele. Jeg løb væk, gemte mig, og brød endnu en gang ud i gråd. Jeg valgte at tage hjem, og få slappet lidt af. De lede beskeder fortsatte i flere uger, og jeg fik det værre og værre. Min mor var begyndt at lægge mærke til, at jeg ikke havde det spor godt, og valgte, at jeg skulle begynde til nogle samtaler. Samtalerne var for børn, der var udsat for mobning. Jeg kom hver gang, men havde aldrig fortalt dem min historie, jeg sad altid kun, og lyttede. En dag da jeg var kommet, fik jeg at vide, at det var min tur til at fortælle min historie. Jeg havde ikke mod til det i starten, men efter et lille stykke tid, fløj ordene bare ud af min mund. Vi begyndte at snakke om, hvorfor folk mon vælger at mobbe andre. Der var forskellige meninger, men der var et par, jeg personligt selv, synes gav god mening. Hvorfor mobbe når man kan lade være? Er det fordi man er bange for, at man selv bliver mobbet? Er man er jaloux? Bliver man selv mobbet fra andre steder? Har man det selv svært, så man skal finde en at hakke ned på, for at få det bedre med sig selv? Ingen kan svare på det, fordi ingen mennesker er ens, folk har hver sin grund, til at gøre som de gøre. Ved de godt hvad de gøre ved andre? De ødelægger en anden person. Folk kan i værste 1
Det er gratis at oprette en konto