Mistanken

Efter små, korte minutter kommer der en mand ind og siger:”Hej, jeg hedder Jeppe, det er mig, der skal forhøre dig.” Sveden drypper ned af Mathias, og han begynder at ryste mere og mere. Jeppe lægger en mappe på bordet og sætter sig i stolen overfor Mathias. Mathias synes, at Jeppe virker som en sød betjent, så han begynder at falde lidt mere til ro. Jeppe falder lidt tilbage i stolen og siger:”Det dig og dine venner gjorde var dumt, meget dumt.” Mathias ved godt, det de gjorde var dumt. De var allesammen fulde, og ingen af dem kunne tænke klart. Mathias er helt stille, han tør ikke sige noget til betjenten. “Vi har snakket med et par af dine venner, nogle af dem turde heller ikke sige noget.” Mathias synker en klump. Han kigger på uret, for at finde ud af hvad klokken er. Jeppe siger med en rolig stemme:”Vi kan ikke hjælpe dig, hvis du ikke siger noget.” “Det var ikke meningen, at det skulle gå så galt. Jeg sagde også, at det var en dårlig idé, men der var ingen af dem, der gad at lytte”, svarer Mathias, mens han kigger ned i bordet og får en tåre i øjet. De var gået ind på en bar, hvor der var en gruppe drenge, der havde været over at irritere dem. Mathias og hans venner blev, indtil de andre valgte, at gå. Mathias og hans venner så, at en af drengene gik fra de andre, så de valgte at følge efter ham. De skubbede ham ind i en gyde, og begyndte at skubbe lidt til ham, hvor så det endte ud i, at det blev meget vildere. Jeppe går ud af lokalet og spørg Mathias på vej ud:”Vil du have et glas vand med?” Mathias svarer ikke, men kigger kun ned i bordet, mens tårerne triller ned af kinden på ham, og drypper ned på bordet. Mathias stod og kiggede på, mens de andre sparkede og grinede af drengen. Hans pung faldt ud af hans lomme, og landede foran fødderne på Mathias. Mathias samlede den op, og tog hans kørekort ud. Han kiggede på det lidt tid. Hans navn var Oskar, ligesom Mathias’ lillebror. Mathias gik væk fra alt larmen og ud på gaden. Der var ingen mennesker, alle folk var gået i seng. De andre gik ud til ham og spurgte:”Skal vi gå? Vi er færdige her”, mens de grinte. Jeppe kommer ind i lokalet med en kop kaffe i hånden. Han sætter sig i stolen og lægger et hæfte papir med nogle billeder på foran Mathias. Det er billeder af Oskar, som ligger i en hospitalsseng. Han har en punkteret lunge, et brækket ben og et par brækket riben. Der er et