Jeg sidder, og tænker på hvad jeg laver her, i denne kirke. Hvorfor er jeg gået med til det? Jeg plejer ikke at gå med til sådan noget. Jeg har aldrig kunne lide ham, og han har aldrig kunne lide mig. Det er der ingen i min familie der kunne. Han var næsten aldrig blevet inviteret til vores familie sammenkomster. Hvis han var med til en var det fordi, han havde invitereret sig selv eller fået en medlidenheds invitation. Vær gang jeg så ham, var han sur og muggen. Han nedgjorde alle, og sagde til folk at de ikke var gode nok, som den de er. Især til mig. Han har altid sagt til mig ”du bliver aldrig til noget”. Det har selvfølgelig gjort ondt. Og det har man tænkt meget over, men til sidst blev det til varm luft. Han er klart det mest radsomme menneske, jeg nogensinde har mødt. Også sidder jeg her. Til onkel Bennys begravelse. Hvor jeg skal prøve at få det dårligt over, at han er død. Et menneske jeg altid gerne ville have været for uden.
Jeg sidder, og tænker det hele igennem. Jeg har en mærkelig følelse indeni. Er jeg ked af det? Hvad har han betydet for mig? Og har han overhovedet betydet noget? Hvorfor har han altid været ond over for mig? Kunne jeg have gjort noget forkert?
Det er gratis at oprette en konto