Eventyranalyse: 'Ranslen, hatten og hornet' og 'Nissen hos spekhøkeren'

Eventyr - Ranslen, hatten og hornet - Nissen hos spekhøkeren

Folke- og kunsteventyr

Folkeeventyr - genretræk

Et folkeeventyr forgår i en verden fyldt med hverdagsting men samtidig mange overnaturlige elementer.

Kompositionen er i kronologisk rækkefølge - man hører ofte om begivenhederne i kronologisk rækkefølge. Der er sjældent skift mellem handlingsforløbende.

Mange folkeeventyr er bygget efter strukturen hjemme-ude-hjemme.

Hovedpersonen befinder sig oftest hjemme i trygge rammer, men begiver sig ud i verdenen mod det problemfyldte og voldsomme, hvor konflikten opstår.

Efter prøvelserne vender han/hun oftest hjem igen.

Hjemme er det kendte f.eks. gården, slottet, huset (kulturen).

Ude er det ukendte f.eks. skoven, havet, bjerget (naturen).

Folkeeventyr er oftest fladt beskrevet. Altså karaktererne er f.eks. beskrevet meget enkelt uden detaljer.

Kunsteventyr - genretræk

Kunsteventyr er ikke skabt ud fra en mundlig fortællertradition men er skrevet af en navngiven forfatter.

Mange af kunsteventyrs genretræk er de samme som folkeeventyr fordi, at der er hentet inspiration fra folkeeventyr, og derefter skrevet om til kunsteventyr.

I kunsteventyr kan der være flere sidestillede handlingsforløb - altså spring i tiden.

Kunsteventyr er mere rundt beskrevet i modsætning til folkeeventyr. F.eks. i haven så man de mest forunderlige blomster, og ved de Aller prægtigste var der bundet sølvklokker. Det jeg mener med rundt beskrevet er flere detaljer om det omtalte.