For lidt mere end 70 år siden, den 1. oktober 1943, indledte den tyske besættelsesmagt en aktion for at fange og deportere de danske jøder til nazistiske koncentrationslejre.
Da tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940, levede der omkring 8.000 jøder i landet, størstedelen boede i København. Jøderne i Danmark var sammensat af grupperinger med forskellige baggrunde og opfattelser af jødedommen.
Det jødiske samfund under anden verdenskrig bestod af familier, og der var også ankommet omkring 3.000 russiske jøder. Herudover var der den 9. april 1940 1.500 tyske jøder på flugt fra de nazistiske magthavere i Tyskland. Den 28. september 1943 blev ledelsen af Trossamfund orienteret om, at tyskerne planlagde en aktion mod jøderne den 1. oktober. Advarslen om den forestående tragedie spredte sig hurtigt blandt jøderne i Danmark, som hastigt valgte at forlade deres hjem og gå under jorden. Den svenske regering tilbød asyl til de jødiske flygtninge fra Danmark. De omkring 8.000 jøder, som var gået i skjul, blev i løbet af oktober 1943 sejlet til Sverige af danske fiskere, som mod betaling bragte de danske jøder over Øresund.
Mens de fleste jødiske børn fulgte med deres forældre i eksil i Sverige, valgte et mindretal af de jødiske forældre at overlade deres børn til plejefamilier i Danmark, blandt andet fordi de fandt flugten over Øresund farlig.Under besættelsen levede mere end 100 jødiske børn i skjul ved ikke-jødiske familier i Danmark. Mange af de jødiske børn blev i forbindelse med flugten døbt og af sikkerhedshensyn udstyret med dåbsattester. I deres liv som flygtninge i Danmark mødte de jødiske børn det kristne liv, som deres plejeforældre var en del af. Det betød, at de jødiske børn ikke levede efter jødiske spiseregler og var med til de kristne højtider.
Det er gratis at oprette en konto