Undersøg, hvad der af bilag B1 kan udledes om mænds og kvinders bidrag til den offentlige sektor og deltagelse på det danske arbejdsmarked. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger
Beregning af tabel 1.
Tallene er omregnet fra antal personer til personernes andel i procent. Af beregningen ses det, at mænd primært er ansat i den private sektor (76,52% heltid og 78,89 deltid). Det betyder at de resterende 23,48% på heltid og 21,11% på deltid, er ansat i den offentlige sektor. Derimod ser det noget anderledes ud for kvindernes vedkommende. Her er det godt og vel halvdelen (54,78%), for heltidsansatte, der er ansat i den offentlige sektor, og lige knap halvdelen på deltid (43,74%). Derudover ses det, at kvinder i stort omfang arbejder i kommunen (33,61% heltid - 30,84% deltid) og regionen (10,20% heltid – 5,95% deltid), i forhold til mændene, hvor få er beskæftiget indenfor kommune (8,85% heltid – 11,47% deltid) og region (2,22% heltid – 1,43% deltid. Ud fra tabel 1 ses det, at kvinderne i større omfang end mændene, bidrager til den offentlige sektor.
Tabel 2: det kan udledes som en del af forklaringen på forskellen mellem kvinder og mænds nettobidrag af tabel 2, som viser hvor stor en del af de, der falder i forskellige bruttoindkomstintervaller, der er henholdsvis kvinder og mænd. Kvinder er markant overrepræsenteret i den laveste indkomstkategori fra 0 til 199.999 kroner. I kategorien 200.000-399.999 kroner er kvinder meget svagt overrepræsenteret og i de tre højeste indkomstkategorier fra 400.000 kroner og op, er kvinder markant underrepræsenteret. P-værdien er under 0,01, så der er under 1% sandsynlighed for, at der ikke er sammenhæng mellem køn og indkomst i befolkningen som helhed. Når størstedelen af de, der oppebærer de laveste indkomster, er kvinder, og størstedelen af de, der oppebærer de højeste indkomster, er mænd, så følger det, at mænd gennemsnitligt set indbetaler flere penge i skat end kvinder.
Det er gratis at oprette en konto