Det Radikale Venstre ønsker en offentlig sektor, som er effektiv, og som tilbyder borgerne service med høj kvalitet. Med kvalificerede og engagerede medarbejdere. De vil have offentlige arbejdspladser, som er præget af en god ledelse, og som tilbyder alle medarbejdere en god og udfordrende arbejdsdag hver eneste dag. De vil have offentlige institutioner, der kan fungere på niveau med gode virksomheder i den private sektor. Institutioner og skoler skal tilbyde trygge og udviklende rammer for vore børn. Hjemmeservice og plejehjem skal tilbyde omsorg, pleje og tryghed til vore ældre borgere.
Kultur politik: Det Radikale Venstre ønsker, at kulturen i Danmark skal have gode vilkår for vækst, udvikling og kvalitet. Ifølge Det Radikale Venstre giver kunst nemlig livskvalitet, fordi vi henter identitet og mening i kunst og kultur. Det Radikale Venstre ønsker at støtte såvel de store scener og museer som de mindre og eksperimenterende scener og museer. For Det Radikale Venstre er det derfor afgørende, at kulturpolitikken bygger på det kunstneriske og det folkelige frihedsbegreb.
Udgangspunktet for Det Radikale Venstres kulturpolitik er fem principper: Ytringsfrihed; nationalt ansvar for adgang til kultur; kulturelt demokrati så forskellige kunstformer kan udvikles på egne betingelser; decentralisering så borgerne og lokale myndigheder tillægges indflydelse og ansvar; armslængde mellem de bevilgende myndigheder og dem, der vurderer den kunstneriske kvalitet.
Det er gratis at oprette en konto