Seksuelle stereotyper i det offentlige rum

Siden frigørelsen af billedpornoen i 1969 er den nøgne krop og seksualiteten blevet en del af det offentlige rum. Sex er ikke længere et tabu eller en syndig praksis; bryst, numse og spredte ben er blevet kommercielt og har fået en massekulturel status. Dette har resulteret i, at ”pornoficering af det offentlige rum” er blevet en fast vending i den offentlige debat i Danmark, fordi hvordan påvirker denne seksualisering i bybilledet og medieverden os egentlig? I teksten ”Nu får den bløde porno måske kniven” fra Berlingske Tidende den 8. april 2012 diskuterer den danske psykolog, Neele Bjerre, netop disse problemstillinger. I hendes artikel skriver hun blandt andet om den nye lov, der per 1. april 2012 skal sætte grænser for, hvor meget nøgenhed en reklame må indeholde. Bjerre er meget begejstret for denne lov, da hun mener, at mediebranchen påtvinger borgerne alt for seksuelle reklamer. Ifølge hende fører denne nøgenhed både til ulighed blandt køn, risikofyldt sexliv, voldtægt, lavt selvværd og pædofili – det er kort sagt roden til alt ondt.

Neele Bjerre argumenter imod den bløde porno i mediebranchen ved hjælp af en subjektiv fremstillingsform; det gør hun blandt andet gennem brugen af personlige stedord, som for eksempel ”jeg” og ”mig”, hvilket fremgår også af følgende citat: ”Men ærlig talt, jeg har fået nok. Jeg er virkelig godt og grundigt træt af at skulle se på den bløde porno, der er alle vegne…” (s. 8). Dette er med til at gøre teksten mere personlig, og læseren har nemmere ved at identificere sig med hendes synspunkter. Derudover udtrykker Bjerre sig især i talesprog med faste udtryk og mange småord, så om ”jo”, ”faktisk”, ”altså” og ”vel”, hvilket igen forstærker indtrykket af, at hun henvender sig direkte til læseren og udtrykker sin egen holdning. Dette talesprog ses især, når Bjerre skriver: “ (…) ærlig talt så gør vores pornoverden altså heller ikke ligefrem kvinderne en tjeneste med at støtte sagen for ligestilling”. Neele Bjerre benytter sig også af etos for at understrege sine udtalelser om pornoens effekt på eksempelvis børn. Det nævnes i starten af artiklen, at Bjerre er psykolog, og dette gør hende mere troværdig, da hun så netop må have erfaring med disse psykologiske konsekvenser.