I kender det sikkert godt, det der med at der næsten ikke længere er noget filter, for hvilke samtaler du tager op i det offentlige, i forhold til hvilke du tager i det private. Her den anden dag, hvor jeg skulle hjem med S-toget fra København, sidder jeg ved siden af to andre unge piger, som var i fuldt gang med at udveksle gossip, og bitche, om dagen på deres skole, og hvor irriterende deres forældre havde været. Da de kom ind i toget, snakkede hende den ene i telefon, IPhone 6 selvfølgelig. Det var vidst noget med en af hendes forældre, der var blevet sure på hende, over noget hun ikke havde fået gjort derhjemme. Og hun sad rigtig sej der, og vendte øjne af dem, til hendes veninde, som så sad og små fniste over det. Vi sad i en kupe, som var halvt fyldt, og de to piger var de eneste der snakkede. Jeg sad på min mobil, fordi jeg ellers ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv. For det ville være vildt akavet, hvis jeg sad som om jeg lyttede til deres samtale (men jeg kunne ikke undgå at lytte, da de sad lige ved siden af mig).
Det er gratis at oprette en konto