Ukrainekrisen 2014: Internationale grænser og stormagtsspil

Bilag A1; ”Inddrag Rusland i løsningen af Ukraines krise”:

Politiken 28.5.2014. Jens Jørgen Nielsen (lektor), Jørn Boye Nielsen og Poul Villaume (dr. Phil og professor i samtidshistorie).

I bilag A1 mener de, at Ukraines udvikling er afgørende for hvad det er for en verdensorden, der udvikler sig i fremtiden. Der snakkes om, at der er mangel på definitionen af krisen og mange ser ikke Ukraine som én nation. Dog er Ukraine jo styrket sammen af forskellige dele. De eneste der vælger at støtte Rusland er øst, da Vest har et negativt forhold til dem. Men Ukraine afviste en associeringsaftale med EU og lavede i stedet aftaler med Rusland. EU’s tilbud indebar problemer med eksporten til Rusland, som så fortalte, at det også ville få konsekvenser for told og afgifter. At Ukrainske virksomheder ikke er konkurrencedygtige på åbent EU-marked fører til en social eksplosiv situation. Hvor Ruslands tilbud gav penge her og nu, som Ukraine havde brug for. At der blev takket nej til EU's tilbud udløste gadedemonstrationer i Kijev, hvor USA så prægede disse begivenheder, men EU-politikere begyndte så at blande sig. Rusland ses som den eneste årsag til denne krise, fra den vestlige side af. Men Rusland er en stormagt. EU truede Rusland med nye sanktioner og dette ville ikke få russerne til at forlade Krim.