Historien handler om et grantræ, der står i en dejlig skov, alle de mennesker, der kommer forbi træet, synes, at det er et dejlig træ. Dette er træet dog fuldstændig ligeglad med, det tænker kun på at vokse sig større, og hver gang et andet træ bliver fældet, ønsker grantræet, at det var det selv, der blev fældet, for det har nemlig hørt, at alle træerne bliver sejlet over havet; denne viden gør blot, at grantræet længes endnu mere efter denne oplevelse. Den 3. vinter bliver grantræet fældet som det første træ i skoven; dette gør ondt på grantræet, og det bliver pludselig bedrøvet over aldrig at komme til at se sine venner i skoven mere. Juleaften, bliver grantræet slæbt ind i en stor og dejlig stue og pyntet med alverdens ting. Alle beundrer det smukke træ, da lysene bliver tændt, men efter at de har danset omkring træet og pakket alle gaverne op, plyndrer børnene træet. Børnene får læst et eventyr op ved navn ”Klumpe-Dumpe”. Grantræet tror, at historien er sand, da det er en ”pæn” mand, der fortæller den. Det håber også på, at noget lignende kommer til at overgå grantræet selv. Den næste dag bliver grantræet slæbt op på et loft og sat hen i en mørk krog. Nu kommer en lille mus. Grantræet fortæller musen om sin ungdom ude i skoven. I denne stund tænker træet tilbage på sin tid i skoven og husker denne som en god tid. En morgen bliver træet slæbt ud, nu er grantræet sikker på, at det er nu, det skal til at leve, men nej, træet bliver hugget i stykker og brugt som brænde i den store Bryggerkedel.
Det er gratis at oprette en konto