”Øje for øje og tand for tand”, og ”hævnen er sød” er begge kendte ordsprog, men er det nu også sandt? I denne tredje roman Fra Jussi Adler-Olsen Flaskepost fra P (2009), formår Jussi som hidtil har taget verdenen med storm med sine banebrydende krimier, at udforske disse to ting med en morder som blot ønsker hævn over dem som har gjort ham ondt tidligere i hans liv. Og det er simpelthen morderens motiv for de handlinger han tager i løbet af romanen. Hævn spiller en meget stor rolle i denne roman, og er et emne som bliver dybt udforsket af Jussi, som også tilføjer en kritik af samfundet, ligesom så mange andre krimier.
Romanen Flaskepost fra P starter in medias res, hvor læseren straks bliver kastet tilbage i tiden til dengang den omtalte flaskepost fra titlen af romanen bliver skrevet, og derefter smidt i havet i hvad der for romanens sammenhæng kan kaldes for en prolog til den reelle handling. I romanen bliver der gjort brug af en alvidende fortæller. Det vil sige at man følger mange forskellige personer, og læseren får alle personers tanker og hensigter fortalt af fortælleren. Det gør at man som læser får en utroligt god forståelse for hvad det er der finder sted i romanen, og man har meget nemmere ved at følge med i hvad der sker i hele bogen. Berettermodellen kan nemt anvendes på romanens handlingsforløb. Anslaget ligger allerede i prologen, hvor man hører om disse to brødre, som ikke kan gøre noget, og som sender flaskeposten afsted. I nogle af romanes første kapitler, bliver mange af de personer som har relevans, og er vigtige for hele romanens handling præsenteret, derudover bliver hele romanens konflikt også præsenteret, det er altså den del af berettermodellen der kaldes for præsentation. Carl Mørck og hans assistent Assad, kommer længere og længere med sagen, og får en større forståelse for den, og det er altså uddybningen. Når de, Carl og Assad, endelig knækker koden til brevet i flaskeposten, er det det man kalder point of no return, for på det tidspunkt er der ingen vej tilbage fordi at de nu har fundet ud af at gerningsmanden stadig er på fri fod, og stadig er aktiv. Nu i konfliktoptrapningen, er der hvor vi kommer nærmere klimaks i romanen, og det er her hvor politiet kommer tættere og tættere på gerningsmanden, og gerningsmanden begynder at lave små fejl som gør det nemmere for politiet at komme frem til ham. Det gør det hele utroligt spændende for læseren at følge med i. Romanens klimaks er når Carl Mørck og assistenten Assad bliver slået ned, lige efter de har forsøgt at redde søskendeparret fra det bådhus de bliver holdt fanget i. Det er også her hvor gerningsmanden bliver dræbt, af den ene kidnappede søn. Udtoningen er slutningen af romanen, hvor Carl og Assad opklarer hele sagen, og får genforenet morderens barn og kone. Romanens fysiske miljø er primært Afdeling Q, men den forladte gård, med bådhuset spiller også en stor del af det fysiske miljø i romanen. Hovedpersonen i romanen er Carl Mørck, som er vicepolitikommisær. Han er fraskilt, og han har en søn. Han lever sammen med sin tidligere partner, Hardy, som er lam. I løbet af bogen flytter Carl dog sammen med sin søn Jesper. Carl kan være en meget hård og temmelig ligefrem person, dette kommer frem mange steder i bogen eksempelvis når Carl snakker med sine kollegaer. Han finder sig ikke i noget, og er meget spydig når han svarer igen, hvilket han ikke er bleg for. Men selvom han har dette hårde ydre, er han dog ikke helt hård hele vejen igennem. Han starter et forhold med en telfondame ved navn Mona, som Carl er utroligt tiltrukket af. Carl har svært ved nye ting, dette ses når Assad begynder at hænge de uopklarede sager op. Dette kan Carl ikke lide, fordi de plejede at ligge på hans skrivebord, så dette er uvant for ham. Han er også meget engageret i sit arbejde, og går utroligt meget op i det. Selvom han har oplevet meget modgang i sin karriere, hans ene partner er blevet lam, og en anden partner er død, bliver Carl ved fordi det er det han elsker. Carls assistent Assad er også en meget fremtrædende person i romanen. Han er meget åben og frisk, lidt en modsætning af Carl på det punkt. Assad vil gerne gøre en forskel, og han er villig til at prøve alt hvad der måske kan lykkedes. Eksempelvis laver han et system af sager, hvor sagerne samlet har noget tilfælles, dette medførere at Assad finder mange vigtige oplysninger. Assad tør godt svare Carl igen, selvom han normalt er meget rolig. Assad er meget hemmelighedsfuld, og prøver at holde sit privatliv hemmeligt dette bliver også symboliseret ved at han bor i et sort hus. Samt disse to der skal efterforske forbrydelsen er der selvfølgelig morderen, som er essentiel for historien. Morderen er vokset op i en familie af Jehovas vidner. I sin barndom har han fået meget skæld ud, fordi han ville gøre mere end hvad reglerne for Jehovas vidner tillod. Han blev slået af sin far, og efter hans far døde trådte en ligeså hård stedfar til og begyndte hvor den rigtige far havde sluppet. Allerede fra barndommen er denne morder altså fuld af hævn, han ønsker hævn over dem som har gjort ham ondt. Det er også derfor han slår både sin mor og sin stedfar ihjel. Som en krimi vil man beskrive romans slutning som lukket, men dog er den ikke helt lukket. Romanen slutter med at sagen med morderen bliver løst, og derfor fra et krimi-standpunkt er det en lukket roman, men forholdet mellem morderens barn og kone slutter åbent, og derfor som en almindelig roman har den en form for mellemting mellem den åbne og den lukkede slutning.
Det er gratis at oprette en konto