”Du bli’r, glad for det hårde slag”, stod der på en plakat, der engang hang i vores bokseklub, og det synes vi at var sjovt, fordi der er ikke nogen, der har givet nogen ”det hårde slag”. Ali havde ikke givet nogen ”det hårde slag”. Det havde Omran, Mahmoud og jeg heller ikke. Ikke engang Obaida Ir, selvom det var ham, der slog hårdest og hurtigst. Det med at blive glad for det hårde slag, mente vi, handlede nemlig kun om at få den glade følelse ned i maven, inden vi er færdige med at sparre.
Om kort tid har Ali, Omran, Obaida Ir og jeg kamp. Vi gik i gang med at træne. Under opvarmningen, huskede jeg, at jeg er nødt til at give nogen ”det hårde slag”. Da opvarmningen var slut, tænkte jeg på plakaten igen. Mens jeg gik hen for at tage mit udstyr, tænkte jeg på om plakaten faktisk havde ret. Jeg følte mig forpligtet. Jeg skal give nogen ”det hårde slag”. Måske bliver du glad for det hårde slag. Ja, jeg tænkte faktisk, at den kan have betydning eller indflydelse på vores bokseliv og bokseidentitet.
Nogle forskere mener, at ens identitet er medfødt, men de fleste psykologer er enige om, at identiteten dannes, mens man vokser op. Identiteten er, siger de, resultatet af alle de erfaringer, man får i sin barndom. Jeg går i 8.klasse nu, og når jeg tænker tilbage på alle de gode og dårlige oplevelser, jeg har haft i bokseklubben i min boksekarriere, så ser det faktisk ud til, at boksning har haft langt større indflydelse på min personlighed, end jeg har været klar over. At mine bokselektioner i klubben har været med til at gøre mig til den, jeg er i dag.
Det er gratis at oprette en konto