Analyse af 'Noget går gennem byen' af Svend Åge Madsen

Teksten som har titlen Noget går gennem byen er skrevet af den kendte forfatter Svend Åge Madsen og er fra novellesamlingen Maskeballet som er skrevet i 1970. Teksten er en kort historie, en lille novelle. Handlingen forgår i en grå og kedelig by, som en dag pludselig bliver rusket op, da en far- ve strålende og glad "fremmed" invaderer deres by. Han er bestemt ikke en som dem, da han går med noget helt forkert og ualmindeligt tøj som generer alle, og ikke nok med det har han noget langt flagrende hår, og er altid lystig og glad med et smil på læben. Folk vender sig bogstavelig talt når han passerer dem på gaden eller et hvilket som helst andet sted. Og byens indbygger er total rystet over hans attitude og tøjstil. Han skal simpelthen stoppes.

Det som jeg synes er mærkeligt, og undrer mig er, at alle er så kedelige og "grå" og som der står i teksten, alle kryber sammen og skynder sig hjem, eller man slentrer rundt uden mål med hængende skuldre. Alle mændene går rundt med sorte og kedelige mapper og en hat som de egentlig slet ikke har brug for, mens kvinderne bærer grå frakker og triste pakker. Det viser allerede at alle har alt planlagt, det eneste de bestiller er at arbejde og tjene penge, mens de har deres stilet jakkesæt på (mener de selv), har simpelthen en tidsplan som de følger hver eneste dag. De slentrer rundt uden mål, de har ingen udfordring i livet, alt er planlagt, derfor er alt det de laver uden betydning. De går på arbejde og på indkøb, fordi de skal, og har ikke rigtig andet at lave. Men de mener jo selv at det er den rigtige måde at leve på, og alle burde leve på den samme måde. Men stadigvæk er de enorm triste, og ser negativt på alt og alle. Og det med at de alle kryber sig og skynder sig hjem, tyder på at de er meget indelukkede. Snakker ikke med folk, men kører deres helt eget liv, med frygt for at bli-ve "udslettet" på en eller anden måde af det anderledes og individualiteten. De er jo alle ens, gør de sammen ting, og lever på den fuldkomme samme måde. Der er garanteret nogle som føler, "det er sgu lidt kedeligt og ensformigt" og som godt kunne tænke sig at få noget udfordring i livet, finde på nogle spændende ting, som kunne gøre livet mere meningsfuldt, få lidt styr på de indre værdier. Men ingen tør at stritte imod. Det er som det er, og sådan skal det være. Og derfor står de fast ved det selvom de inderst inde ved at de ikke gør det.