Bogens genre er skønlitteratur, og undergenren er svær at bestemme, da det både er en samfundsrelateret spændingsroman eller science fiction. Det har dog også træk af dystopi, altså det omvendte af utopi. En dystopisk verden er et samfund eller en verden, som er uønskeligt af nogle grunde, og jeg mener, at begge verdener i bogen ikke lyder rare at leve i, så det kunne godt være en dystopi. I frinumrenes fortælling er der stærke utopiske træk, da det i starten virker som om frinumrene har et skønt liv som virker som en rigtig barndomsleg, men utopien udvikler sig med tiden til dystopi. Frinumrene betragtes heldige, da de ikke skal arbejde, men deres held ender som en mere som en forbandelse, idet de ikke kan finde en mening med livet og dermed føler sig værdiløse. Bogen blev skrevet i 1991 i den litterære periode, postmodernismen, af Svend Åge Madsen. Den litterære periode, postmodernismen, der indebærer nogle visse træk, som også genkendes i bogen. Filosofien vedrørende at have en plads og føle sig nyttig har en plads her. I postmodernismen var der ikke noget rigtigt og forkert, og det ses i bogen, da det ikke antages som en synd at dræbe en anden person, men derimod Postmodernitetens gennemtrængninger kendetegnes blandt andet også samfundsmæssigt af en specialiseret arbejdskraft. Arbejdsløshed er et af de temaer, som meget tydeligt fremstår i romanen. De andre temaer er blandt andet: frygt, meningen med livet og det perfekte samfund (Utopia). I Utopia har man skabt det perfekte samfund. Bogen er opdelt i to historier, hvor man prøver på at opnå det. Det mislykkedes i begge historier, da det er umuligt, at alle er tilfredse. Hvis dette skulle forekomme, skulle mennesker have lov til at gøre lige, hvad de ville, men det ville i længden også gå udover nogle andre personer. Begge forsøg i bogen mislykkedes. Svend Åge Madsen stiller vores verden op på en meget firkantet måde og overdriver en del, men man kan stadig sammenligne de to verdener med den, vi lever i.
Det er gratis at oprette en konto