Jeg husker stadig den glæde, som der fulgte med, da jeg åbnede døren, og så min storebror med et bredt smil i fjæset, og en fødselsdagsgave i hånden. Jeg stod i et par sekunder helt rystet, hvorefter jeg for hen og krammede ham. Det var min 12-års fødselsdag med min familie, og jeg husker det bare, som den bedste fødselsdag nogensinde.
Jeg havde altid haft et ret tæt forhold til min ene storebror, [NAVN B], og jeg var tit hjemme hos ham, hvor vi plejede at veksle i mellem at spille computer, Risk eller - som vi kalder det internt - at ”se en ordentlig actionfilm”. Der var bare et problem: min storebror led - og lider stadig - af social forbi. Det er grunden til, at jeg blev så glad, da han dukkede op til min 12-års fødselsdag, for sidste gang han deltog til noget ”familie-tam-tam” overhovedet, var da jeg var 5 år.
For en 12-årige dreng, var det selvfølgelig ret svært for mig at forstå ordet ”social forbi”, men jeg havde fået forklaret af min mor, at han ikke kunne lide at være sammen med særlige mange mennesker på en gang, hvilket i bund og grund egentlig også er hvad socialt forbi er.
Det er gratis at oprette en konto