Fødselsdag og strandtur: en novelle

Jan kom ind og kyssede mig på panden og sagde ” du er nød til at stå op nu, ellers kan vi ikke nå at vække Lise med en fødselsdagssang”. Vi gik ind til Lise og begyndte at synge, men det var kun Jan der sang fordi at jeg havde været på arbejde hele natten og var alt for træt. Lise fløj op af sengen og ville have sine gaver. Vi satte os ud til køkkenbordet og gav Lise hendes gaver. Lise var helt vild og løb i ring rundt om mig. Jan kunne se på mig at jeg ikke kunne holde en hel dag med Lise hvis hun var sådan. Lise var Jans barn fra et tidligere ægteskab. ”Lise kom lige her hen jeg har en lille overraskelse til dig” sagde Jan ”jubii en gave til ” skreg Lise. Jan hviskede hende noget i øret og Lise begyndte at skrige ” jubii vi skal til stranden, vi skal til stranden ” og løb ind på hendes værelse for at finde hendes badetøj. Jan kom hen til mig og bed mig lige så stille i næsen og sagde ” så kan du få sovet lidt og så behøver du heller ikke, at gå i det der solcenter i denne uge.” vi pakkede vores sager og satte os ud i bilen og begyndte at køre.” jeg kender den perfekte strand, som der aldrig er særlig mange på, jeg var der altid med min mor og far om sommeren, skal vi tage derhen” spurgte Jan og Lise råbte ” ja ja ja ”. Jeg var lige ved at falde i søvn men jeg holdte mig vågen. Vi steg ud af bilen og gik om bag i bilen for at få vores ting jeg tog Lises taske hvor der stak et dukkehoved ud ”er du sikker på at du vil have dukken med ned til stranden” spurgte jeg Lise ”ja mig og Marie skal ud og bade sammen”. Da vi kom ned på stranden opdagede vi at Jan havde ret det var ikke et øje på stranden. Vi fandt en god gryde så vinden ikke var irriterende. Vi skiftede til badetøj og satte parasol op. Lise løb rundt og ville ud og bade. Lise tog sin dukke og et håndklæde til at tørre den med når den havde været ude i vandet. Lise fik vinger på og tog dukken under armen og gik ud i vandet. Jan legede det store onde vandmonster og jeg skipperen som skulle rede dukken. Da jeg havde reddet dukken ville Jan lære Lise at svømme uden vinger imens kunne jeg slappe af oppe på håndklædet uden at nogen forstyrrede mig. Jeg satte mig under parasollen og begyndte at læse en bog, men jeg kunne ikke koncentrere mig der var et eller andet der gik mig på. Jeg sad og tænkte på hvor heldig Lise havde det med at have sådan en far som Jan. Jan gør alt for hende lidt ligesom min mor da jeg var barn. Jeg kan huske dengang jeg var barn og havde fødselsdag vi tog også til stranden den lignede faktisk lidt den strand vi var på i dag. Hele familien var samlet vi sad og fik middagsmad det var rigtig godt. Det så ud til at blive en rigtig god dag, jeg blev 9 den dag et år ældre end Lise er. Vi var ude og bade alle sammen mig, mor, far, storebrødre, og bedste og bedstefar. Mig og mine storebrødre spillede bold men efter et stykke tid måtte jeg ikke være med mere fordi de syntes jeg var for dårlig. Jeg gik op på stranden og hentede min dukke som jeg havde fået den dag og satte mig på en sten ved vandet. Jeg lagde dukken på stenen og gik ud til mor og far og spurgte ”skal vi ikke lege med min dukke” min far sagde ”nej jeg gider ikke lege med din dumme dukke den er da så grim” ”sådan noget siger man ikke Henrik, kom Lise nu skal vi lege med din dukke ” sagde min mor mig og min mor gik op på stranden og legede med min dukke. Bedste og bedstefar tog hjem fordi de skulle hjem og malke køer. Vi skulle have eftermiddagskaffe og min far begyndte at drikke øl. Min mor og far kom op og skændes så mine brødre gik ud og spillede bold og jeg gik op i klitterne og legede med min dukke. Efter et stykke tid kunne jeg ikke høre min mor og far skændes mere. Pludselig hørte jeg en bil, jeg løb om til parkerings pladsen og så at vores bil var væk de var kørt uden mig. Jeg gik ned på stranden og satte mig ved siden af en sten og begyndte at græde. Jeg lagde dukken på stranden og gik op på parkeringspladsen igen for at se om de var kommet igen. Men det var de ikke. Jeg gik ned på stranden igen men dukken var forsvundet, jeg ledte efter den, da jeg så at den lagde ude i vandet. Jeg havde ikke mine vinger men jeg gik ud i vandet alligevel for at hente min dukke heldigvis kunne jeg bunde helt ud til dukken. Jeg satte mig op på stranden og begyndte at græde ned i dukken. Det begyndte at blive mørkt og det begyndte at regne. Jeg lagde mig på stranden helt krummet sammen fordi jeg frøs. Det var den værste dag i mit liv. Kl. 9 om aftenen kom min mor først og hentede mig. Hun løftede mig ind i bilen og lagde et tæppe rundt om mig, jeg holdte bare om min dukke, jeg sagde ikke noget, jeg sagde ikke noget en uge efter ikke engang da min mor og far blev skilt to dag efter. Første da jeg var flyttet ud i min mors nye hus og havde fået mit ejet værelse begyndte jeg at snakke med min mor igen. Jeg har aldrig snakket med min far siden. Jeg vågnede op fra til nutiden igen og gik ned og badede sammen med Lise og Jan, vi lavede sandslot. Det begyndte at regne så vi kørte hjemad. Lise sagde at hendes dukke skulle side ved hendes og Lises mor så hun satte den på skødet af mig. På vej hjemad sagde jeg til mig selv at Lise også var mit barn nu og at jeg aldrig ville lade hende få samme følelse som den følelse jeg havde da jeg sad på stranden helt alen forladt.