Analyse af Dennis Nørmarks 'Fyr eliten'

Demokratiet kan tit overraske, og når folks meninger endelig kommer ud i stedet for elitens. Eliten bliver væltet, efter alle deres forudsigelser der ikke går i opfyldelse. Folket har fået deres vilje, og de er ligeglade med hvad der er ”politisk muligt” og hvad der ikke er. Alle kender nok også det med at de hører en masse politisk snak, men de får aldrig svarene på de ting de føler, der er vigtige. En der har kommenteret på dette er Dennis Nørmark som skriver om det i ”Fyr eliten” fra d. 12 november 2016.

I denne tekst er et af de vigtige punkter at eliten ikke skal kunne bestemme over vores politiske meninger. Det viser Dennis Nørmark også tydeligt i denne tekst, som han endda har valgt at kalde ”fyr eliten”. Hans meninger kom frem flere gange om dette emne, og han bruger også flere eksempler der nuancerer hans mening. F.eks. det forholdsvis nye parti Alternativet, som han bruger et par gange i hans dokumentationer. Den helt store faktor som dog gjorde det muligt at kunne skrive sådan en klumme, er Trumps sejr i præsidentvalget. Det nævner han også en del gange, og Dennis Nørmark mener at vi bor på forskellige planeter. Det udtrykker han således: ”Kun for os andre var hun favoritten. For alle os som der i de sidste årtier har befundet sig på en anden planet end resten af befolkningen.” Når Dennis Nørmark nævner ’hende’ er det Hillary Clinton der bliver snakket om i dette citat. Han fortsætter også yderligere: ”Fra den planet har vi ikke været i stand til at kunne forudsige Trump eller Brexit…” Her kommer Dennis Nørmark virkelig i dybden med at vi har haft følehornene det helt forkerte sted, og må have opfattet et eller andet helt skævt. Et af hans andre punkter er at det journalister og politiker har fordummet politik. Dennis Nørmark mener ikke at man længere kan have en politisk debat uden de samme spørgsmål vil komme frem. Han kommer med eksemplerne: ”Hvordan finansierer i det krone for krone?”, ”Hvordan vil i tælle til 90?” og ”Vil i vælte en kommende regering på det grundlag?”. Med dette mener han at det er blevet fordummet og kortet ned til de samme dumme spørgsmål til alle partier og politikere. Han mener at der skal snakkes dybere om politik, og at de samme kedelige spørgsmål er det der gør at der er flere og flere, der mister interessen for politik. Han påpeger også at det er folket der mister interessen, og det er trods alt dem der har mest at sige. Dennis Nørmark nævner også at når der så endelig er noget der er helt tosset med politikken i forhold til hvad eliten havde forudset, så bliver det bare gemt væk og der er ikke nogen der rigtig nævner det eller gider snakke om det. Her kan man igen bringe Dennis Nørmarks brug af Alternativet som eksempel ind, for her får han det til at komme virkelig tæt på os danskere ved at sammenligne deres succes med Trumps. Han drager nogle paralleller mellem at der ikke er nogle danske journalister der ved hvad de skal sige til Alternativet eller spørge dem om, fordi intet er gået som planlagt. Dette mener Dennis Nørmark er den samme situation som Trumps. En af de sidste af Dennis Nørmarks vigtigste punkter, som lægger sig lidt op ad de andre, er at vi nu endelig kan løsrive os, som han siger det ”…vi endelig kan løsrive os fra administrationspolitik konsensus.”