Jeg tror at artiklen er meget virkelighedsnær, da jeg til daglig oplever præcis det samme. Det undre mig egentlig ikke, at børn og unge får tv og computer på værelset. Det er in, vennerne har det, og det kan fås overalt, i alle størrelser og til næsten ingen penge. Og så er det da for dumt at lade være. I undersøgelsen mener man, at unge burde læse flere bøger og være mere social. Men jeg mener da ikke, at man bliver mere social af at læse bøger! Tværtimod faktisk. At læse en bog, er jo ikke en fælles ting, som fx det at sidde i sofaen med familien foran tv’et en lørdag aften er. Computeren er faktisk heller ikke en asocial ting at bruge tiden på. Når jeg sidder ved min computer, bruger jeg primært tiden på at skrive med andre. Både på msn og arto. Så mener jeg ikke at man kan kalde sig indelukket. Jeg er enig i at man ikke direkte er social, når man sidder lukket inde på mit værelse og skriver med andre over en computer, men man er alligevel i kontakt med omverdenen, hvilket man i hvert fald ikke er, når man læser.
Jeg synes dog, det er synd, at så få unge læser bøger i deres fritid. For selvom man ikke bliver social og åben af at læse, så er det alligevel en mere fornuftig ting at tage sig til, end at sidde og glo i en tv-skærm, som alligevel kun sender reklamer for det kæmpe udvalg af overflødighed, vi finder omkring os. At ligge i sin seng, læse en god bog og bare slappe af og fordybe sig i historien, er faktisk mere end man kan ønske sig af et tv eller en computer. Og alligevel foretrækker de fleste unge, netop den sidste løsning. Det er nemmere, og det går hurtigere, er undskyldningerne. Måske er det sandt, men så har man heller ikke fattet tilfredsstillelsen i og oplevelsen ved at læse en god bog. Jeg tror, at mange der siger, de ikke gider at læse, er fordi de opgiver på forhånd. Hvis de ser et bundt papir på en tykkelse af 3 cm, gisper de efter vejret og tænker: ”Åh, Gud!” Det eneste tidspunkt de læser, er bøgerne de får udleveret i skolen. Jeg har oplevet flere, som slet ikke har fået bogen fra skolen læst, men også nogle som normalt ikke læser derhjemme, der siger: ”Den var da slet ikke så dårlig.” Men når man så kommer hjem fra skole, har man pludselig travlt med alt muligt andet. Som fx computeren, tv’et osv.
Det er gratis at oprette en konto