Den dyrebare tid...

Artiklen ”Den dyrebare tid” beskriver de unges læselyst, og deres forhold til tv, video og computer. Artiklen er skrevet ud fra en undersøgelse hvor unge fortæller, at de i dag ikke læser meget andet, end de får udleveret i skolen. Undersøgelsen viser endda, at de 9-12 årige læser mere end de 14-15 årige. For mit eget vedkommende kan jeg kun sige det passer helt. Den gang jeg var 9 år læste jeg meget mere end jeg gør nu, selvom de bøger jeg læser nu både er længere og sværere. Dengang kunne jeg sagtens finde på at vælge en bog, i stedet for fx computer eller tv. De unge siger som svar på problemet, at det er kedeligt, og det tager for lang tid at læse bøger. Når man kommer hjem fra skole, kunne man jo strengt taget godt sætte sig ned med en bog, men jeg tror at de fleste synes, at det er mere afslappende at sætte sig foran fjernsynet eller computeren. Jeg kan godt følge dem; jeg ligger mig tit foran fjernsynes når jeg kommer hjem fra skole, uden helt at se de programmer de sender. Jeg tror sagtens de fleste unge kunne finde tid til læsning, men det orker de ikke når de kommer hjem fra en ”hård” dag. En af bagmændene bag undersøgelsen, Torben Weinrieich, er overrasket over resultatet. Han mener det er ærgerligt, at de unge ikke vælger bøgerne for at få en oplevelse, men af ren og skær pligt overfor skolen. Han spår, at alle unge om et par år vil have tv på værelset, og at to tredjedele vil have computer. Selvom jeg selv har hverken tv, video eller computer, så har han ret. Næsten alle de børn jeg kender på min alder har enten tv eller computer på deres værelse. Torben Weinreich mener at børn let kan blive isoleret hvis de bare sidder alene med deres computer hele dagen. Selvom næsten ingen børn bare sidder en hel dag alene, da de går i skole, kan jeg sagtens følge Torben Weinreich. Hvis man straks efter skole går hjem og ser tv eller computer, og gør det så meget at man ikke har nogen kontakt til andre jævnaldrene uden for skoletid tror jeg det er skadeligt. Jeg tror ikke man vil få en normal social adfærd, men hvis forældrene som Torben Weinreich siger, inspirerer barnet, løser det sig nok. I et søjlediagram har man i artiklen vist hvor mange børn og unge, der har tv, video og computer på værelset i 1999 og 2001. Her ses det tydeligt at på bare 2 år er hyppigheden for både tv, video og computer steget markant siden 1999. Samtidigt kan man se at drengene er dem der flest af de elektroniske apparater på værelset. Jeg tror samtidigt der er flest drenge der bliver isoleret, på den måde Torben Weinreich beskriver. Dette skyldes