Vi åbner døren og styrter med hver vores plastikboks, ned ad bakken, forbi egetræet, og stopper ved den lille mark. Jeg kom først, Oskar ærgrer sig over at tabe et væddeløb til mig, han plejer altid at vinde. Vi kan så småt høre lyden af græshopperne, de sidder som regel for enden af marken, der hvor skoven begynder. Vi går lige så stille ned mod skoven, for ikke at skræmme græshopperne væk.
Da vi kommer derned, kan vi allerede se de første 5 springe rundt. Vi begynder så småt at hoppe rundt efter dem, både Oskar og jeg har fanget 2 styk efter en 5-10 minutter. ”Jeg mindes at de var en del nemmere at fange” siger Oskar til mig, ”ja, jeg er helt forpustet efter at have hoppet sådan rundt” svarer jeg. Vi bliver enige om, at tage hjem og få noget at drikke.
Vejen hjem føles meget længere, nok mest fordi vi er så trætte. Da vi endelig kommer hjem, sætter vi boksene på køkkenbordet og tager et glas vand. Vi går op på værelset og smider os på sengen, vi er begge udmattede.
Vi går ned i stuen igen, jeg spørger mor om vi ikke godt må prøve at sætte batterierne i radioen for at høre nyhederne. Hun trækker på det, men ender ud i et ja, jeg bliver ellevild, og styrter hen til radioen og propper batterierne i. Vi skifter kanal mange gange før vi endelig rammer nyhederne.
Det er gratis at oprette en konto