Timeglas, kort, kranier, ure, vinglas, mønter. Mange objekter blev benyttet symbolsk når der blev malet stilleben, og ikke mindst i genren ”vanitas” dengang det kom frem i 1600-tallet. Nogle af disse symbolske objekter benytter Philippe de Champaigne i 1671 til at male sit stilleben ”vanité” malet i oliemaling. Her prøver han kræfter med at sende det klassiske budskab om forgængelighed og forfængelighed igennem et maleri med døde objekter, og det skal vi se nærmere på nu.
Philippes billede er et opstillet billede, hvor tre objekter står på noget der ligner en firkantet hvid plade, med en hel sort baggrund. Det første objekt længst til venstre er en blomst, der minder om en tulipan i to nuancer. Den har både en rødorange farve, og en sandgul farve. Den har en mørkegrøn stilk, som står i en rund, og gennemsigtig glasvase med vand i. I Midten af billedet er et kranie, som højst sandsynligt er gammelt da det har mistet størstedelen af sine tænder, og er helt brunt. Længst til højre står et timeglas i mørke farver med brunt sand i. Da billedet er opstillet på denne måde, er der ingen mellemgrund, kun en forgrund med vores objekter, og den sorte baggrund. Dette gør også at billedet eller ”rummet” virker meget fladt. I det gyldne snit har vi lufter hullerne imellem objekterne, hvor der lige netop ingenting er. Begge gyldne snit til højre ligger lige imellem timeglasset, og kraniet, hvor begge gyldne snit til venstre ligger lige imellem kraniet, og blomsten. Hele billedet er opsat meget lige og fladt. Perspektivet er normal perspektiv, og vinklen er bare direkte på. Tingene på billedet er placeret meget symmetrisk. Tingene står lige, og lodret, og pladen som tingene står på danner nogle lige vandrette linjer i billedet og nogle skrå lodrette linjer. De skrå linjer sørger for vi kan fornemme der er en smule rum bagved. Selve objekterne har nogle meget runde former, kraniet er meget rundt i sig selv og timeglasset har sine to runde ender. Tulipanen er også rundt buet, med en rund vase til. Farverne virker meget varme, da der bliver brugt brun og rødlig, men også meget dystre med den sorte baggrund, og den meget rå mørkebrune farve. Lyset virker til at stå lige overfor objekterne men placeret længere over mod blomsten end timeglasset. Dette kan man se ved at kigge på skyggerne og holde øje med hvilken side lysrefleksionerne sidder i. Desuden lyser hele blomsten meget op, hvor timeglasset virker mere til at have en skyggeside. Der er højst sandsynligt tale om unaturligt lys, da naturligt lys også ville have lyst resten af rummet mere op, i modsætning til i billedet hvor lyset er meget fokuseret på objekterne. Disse ting giver et overordnet billede af varm dysterhed, og gamle dage. Dette sammensat med selve billedets indhold (et kranie, en blomst og et timeglas) kan give en samlet følelse af noget dødt, og noget tid der står stille. Den sorte baggrund kan give en følelse af at dette er udenfor tid og sted. Stemningen er generelt dyster, og måske lidt skræmmende. Billedet signalerer ting man måske ikke selv har lyst til at tænke over. Farverne virker meget rolige hvilket skyldes at farverne der er brugt ligger tæt på hinanden i farvecirklen. De vandrette lige linjer i billedet laver ro imens cirklerne skaber en form for dramatik i billedet.
Det er gratis at oprette en konto