Nattengalen

Titel? ?:? ?Nattergalen Hovedperson? ?:? ?Nattergalen Biperson? ?:?Kejseren? ?og? ?den? ?lille? ?pige. Forfatter? ?:?H.C.? ?Andersen Udgivelse? ?:?1843 Handling? ?: Der var engang en kejser i Kina, som havde et stort slot og en stor, flot have. Bagerst i haven lå der en skov, som gik helt ned til havet. I den skov boede der en nattergal, som sang så smukt, at alle der hørte den syntes, at det var det bedste de nogensinde havde hørt i hele verden. Men kejseren vidste slet ikke, at der boede en nattergal i hans have, før han læste det i en bog. Da kejseren havde læst om den vidunderlige fugl, ville han straks have den, så han kunne høre den. Men den eneste der vidste noget om nattergalen af alle dem, der arbejdede på slottet, var en fattig pige, som boede sammen med sin mor, helt nede ved havet, for enden af kejserens have. Hun kunne godt vise kejserens hoffolk derhen, hvor fuglen plejede at holde til, sagde hun. Der gik ikke lang tid før de fandt den, for selvom den var en lille grå fugl og svær at få øje på, var det nemt at gå efter lyden af dens sang. Nu spurgte de den, om den ville komme med op på slottet og synge for kejseren, og det sagde den ja til. Da de kom ind i kejserens sal, fik den en guldpind at sidde på. Så begyndte den at synge og det lød så smukt, at kejseren græd af glæde, så tårerne trillede ned ad kinderne på ham. Da nattergalen så det, blev den helt glad i sit hjerte og kom til at holde utrolig meget af ham. Men en dag fik kejseren en pakke og i den pakke var der en kunstig nattergal af guld og sølv. Den så meget flottere ud, end den levende nattergal, som jo var lille og grå. Man kunne trække den kunstige nattergal op, og så spillede den noget, der lignede den rigtige nattergalens sang. Kejseren og hoffolkene syntes den var helt fantastisk, og de trak den op en hel masse gange, så de kunne høre melodien.Pludselig kom kejseren til at tænke på den levende nattergal og sagde, at han gerne ville høre den igen men det kunne han ikke, for den var fløjet ud af et åbent vindue og hjem til sig selv, i sin grønne skov. Han måtte klare sig med den kunstige nattergal, og det gik også godt, for de kunne næsten bedre lide den end den levende. Især kejserens musik mester var glad for den, fordi han kunne sætte alle tonerne ind i et skema og sige kloge ting om dem. Kort tid efter blev kejseren meget syg, så syg at alle troede, han skulle til at dø. Kejseren var bange, og han råbte på den kunstige nattergal, at den skulle spille for ham, men det kunne den jo ikke.Men lige pludselig lød der den dejligste ægte, levende nattergalesang. Den rigtige nattergal havde hørt, at kejseren var syg og var kommet for at trøste ham. Men nattergalen svarede, at det gik ikke, den var nødt til at kunne flyve frit omkring for at have det godt. Det den kunne, var at komme og synge for ham, når den selv ville; og hvis han ville love ikke at sige det til nogen, ville den komme hver aften og fortælle ham alt, hvad? ?der? ?skete? ?ude? ?i? ?verden,? ?også? ?de? ?allermest? ?hemmelige? ?ting.