Jeg drejer på skiven, nu står den på 251-200 millioner år tilbage i tiden, jeg trykker start og jeg kan mærke en voldsom turbulens. Pludselig blev der helt mørkt. Efter et stykke tid åbnede jeg øjnene, og da jeg åbnede dem igen, opdagede jeg, at jeg befandt mig i en kæmpe ørken. Her er varmere og luften er meget fugtig. Der er krybdyr både i luften og i havet. Skovene består stort set kun af nåletræer og bregner. Her er meget anderledes end i år 2017. Verden er ikke opdelt i flere hundrede lande, men er i stedet samlet i en stor landmasse, kaldt Pangæa. Dette storkontinent er på kanten til at splitte op. Jeg skyder på at havet, Thetys, opdeler landmassen om et par år. Den nordlige del blev kaldt Laurasia og den sydlige del Gondwana. Jeg befinder mig selv på den nordlige del.
Jeg tænkte, at jeg måtte have et sted at bo. Jeg byggede mig et hus af hvad jeg nu kunne finde, og de ting jeg havde medbragt i min rygsæk. Da jeg var færdig blev, var jeg meget træt, så jeg gav mig til at sove. Der var meget fugtigt her og jeg kunne ikke holde det ud, jeg besluttede mig, for at flytte længere væk fra kysten næste dag.
Det er gratis at oprette en konto