Nytoft 3, det var adressen på mit første hjem. Jeg havde boet der i næsten 10 år. 10
død kedelige år. Der var 4 etager i blokken, og vi boede selvfølgelig øverst.
Stueetagerne var tomme, og på første sal boede der 2 udenlandske familier. På anden
sal holdte, familien Beck og Jensen til.
Hver gang jeg gik hjem gentog det hele sig, først knagede hoveddøren frygteligt og
øredøvende og bagefter skulle der gås op af præcis 52 trapper. På vejen op af
trapperne kunne jeg altid høre nogen skrige og larme, hvis ikke det var på 1 sal, var
det på 2 sal, og når tiden kom til, at jeg skulle ind til mig selv, var det mine forældres
larm og skænderier, jeg skulle lægge ører til. Hver anden dag skændtes de. Min mor
plagede far om, at vi snart skulle flytte fra denne forfaldne lejlighed, men min far
svarede altid at, det havde vi ikke råd til, indtil videre. Men hans ”indtil videre” blev
ikke til andet i yderligere 3 år, hvilket jeg ikke forstod, eftersom han arbejdede det
meste af dagen, stik modsat mor, hun var bare hjemmegående.
Jeg var eneste barn i huset eller faktisk i hele opgangen, så ensom var dermed et
Det er gratis at oprette en konto