Ved urbanisering forstås de mange forændringer, der sker i et samfund, når det udvikler sig fra at været et landbrugssamfund (ruralt samfund= folk lever oftest af landbrug) til et bysamfund (urbant samfund= folk lever oftest af deres job i byen). Denne udvikling sker når befolkningen går fra kun at kunne dyrke mad nok til egen familie (selvforsyningsproduktion af mad), til at kunne dyrke mere mad og derved tjene penge på salg af overskuddet (overskudsproduktion af mad). Grunden til at befolkningen begyndte at kunne dyrke mere mad, skyldes mere effektive arbejdsmetoder. En af de mest vigtige grunde til at befolkningen begyndte at kunne dyrke mere mad skyldes mere skolegang. Med længere skolegang bliver befolkningen klogere og det betyder, at der opfindes bedre landbrugsmaskiner og man bliver klar over, hvordan jorden dyrkes bedst muligt. Det voksende overskud af mad på landet skaber mulighed for videresalg inde i byen. Herved opstår der en masse arbejdspladser for fx transport, sælgere og butikker til videresalg. Folk der har svært ved at selv at få startet eget landbrug op, vil i urbaniseringsfasen tage ind til byen i håbet om at kunne få et af de mange nye jobs, som er skabt af overskudsproduktionen på landet (vandring fra land til byens centrum se figur A). I de større byer opstår der nye tætbebyggede kvarterer med små og dårlige lejligheder. Her bor arbejderen med den korte eller slet ingen uddannelse. Folk som bor i arbejderkvarteret er ofte tilflyttere fra landet, i byen kan de ofte finde arbejde på en af store industriarbejdspladser. Kvarterer som Nørrebro og vesterbro var ofte der man bosatte sig som arbejder tæt på arbejdspladsen.
Det er gratis at oprette en konto