Stemmen er en fantastisk kropslig egenskab. Den kan bruges til utrolig meget. At tale, råbe, hviske og frem for alt synge. Jeg bruger min stemme til at synge. Det får mig til at føle mig fri, jeg kan gøre hvad jeg vil, jeg kan være den jeg gerne vil være. Der er mange store sangstemmer hos personer rundt om i verdenen, og alle bruger den forskelligt. Michaels stemme ligger i et højt toneleje, hvorimod Tom Jones ligger meget dybt, dvs. i en helt anden oktav. Dette undrer mig meget, hvorfor er ændringerne i folks stemmer så forskellige? Hvad får den til at ændre sig under puberteten? Hvordan finder man ud af om man bruger den korrekt?
Men som sagt – jeg elsker stemmen og den egenskab den har. Diverse instrumenter kan indlæres, og at bruge dem, kan enhver lære. Nogen bedre en andre, men alle kan lære det. Hvorimod stemmen og evnen til at synge er ikke noget man bare lære. Måske at synge, men ikke at synge korrekt of flot.
Sange kan bruges til rigtig meget: Give et budskab til verden eller til samfundet, gøre folk glade. Bob Marley – den største sanger af alle tider: troede på at man kunne kurere racisme og had, og bogstaveligtalt kurere det, ved at tilføre musik og kærlighed ind i folks liv. En dag skulle han optræde ved en fredskongres. To dage før han skulle optræde, kom der en mand hjem til hans hus, og skød ham. To dage efter gik han på scenen og sang. Han sagde:’’ The people, who are trying to make this world worse, are not taking a day off, how can I?’’ Denne indstilling til det at synge, og det at stå på scenen, er helt igennem fantastisk. Dem der stiller sig op med playback i baggrunden, men en falsk stemme i kroppen, manipulere folk. Hvorimod før i tiden, hvor man havde alle de store navne: Michael Jackson, Freddy Mercury, Ray Charles, og selvfølgelig Bob, brugte stemmen som den skal bruges. Lyttede til musikken, lavede den ikke bare for at tjene penge og brugte den til deres eget liv.
Det er gratis at oprette en konto