Vi kender alle følelsen af at føle sig anderledes. Den danske forfatter Hans Christian Andersen kendte nok bedre til det end de fleste.
Eventyret om den grimme ælling, er en smuk fortælling om at være anderledes. Vi følger en svaneunge, som ved en fejl er endt i en anderede. Svaneungen bliver drillet med at den er stor, grå og grim. Den grimme ælling vælger at flygte fra andegården, fordi den føler sig anderledes. Den begiver sig ud på en rejse, som skal vise sig, at udvikle den til en stor smuk svane.
Den grimme ælling er skrevet af Hans Christian Andersen, og er udgivet i 1843 i samlingen nye eventyr. Novellen er bygget op om blandt andet tre-talsloven, Hjem - Ud - Hjem, Modsætningsloven, Gentagelsesloven, naturlig rækkefølge, morale og personfiksering af forskellige objekter, som er nogle af de episke love. Konkluderet ud fra de episke genrer, er Den grimme ælling et kunsteventyr, da der er angivet en forfatter, og vi ved hvornår den er skrevet. Den er skrevet i 3. personfortæller, hvilket gør det til en troværdig fortæller. Den har indre synsvinkel, da personfortælleren beskriver den grimme ællings tanker og følelser.
Det er et meget let læseligt, og forståeligt sprogbrug. Det gør eventyret interessant for selv små børn. Eventyret forløber ca. over et år, vurderet ud fra at vi kommer igennem alle årstider. Sommer, efterår, vinter og forår. Årstiderne er også med til at underbygge handlingerne i eventyret, hvor sommer illustrer fødsel og liv. Efteråret tager os med ind i den grimme ællings modgang. Når vi når til vinter er ællingen også ved sit værste. Den sidder blandt andet fast i isen på søen. Foråret illustrer medgang, og det er her hvor den grimme ælling finder ud af hvor den rigtig høre til. Årstiderne er med til at give os en bedre forståelse af ”ællings” udvikling.
Det er gratis at oprette en konto