Forleden dag stod jeg i en kø i Bilka. Foran mig stod et forældrepar og deres 2 sønner. Forældrene fik en længere snak om deres børn, som tilsyneladende skulle i gang med et fritidsjob. Køen var lang, så de fik både rundet deres egne, og hvad deres børns forventninger burde være til fremtiden. Da de stod og pakkede i poserne, nåede de også at komme ind på hvad et fritidsjob kunne føre til at job muligheder i fremtiden.
”Mindste prinsen skal helst begynde efter sommerferien, for ellers kan jeg ikke hjælpe med at søge et job,” sagde moderen. Jeg kiggede mig omkring, for selvom jeg havde stået i køen i mindst 15 minutter, havde jeg overhovedet ikke bemærket, at der var en prins med personlig hjælper i Bilka denne helt almindelige, mandag eftermiddag. Og nej, det var der heller ikke.
Jeg forstod at den omtalte prins var den mindste søn i familien, han var vel omkring 14 år, en helt almindelig dreng, med flot tøj, dyre sko og en Peak performance jakke – Men prins var han i hvert fald ikke.
Det skræmmer mig, at vores unge mennesker behandles som curlingbørn, at i omtaler jeres børn som om de er hævet over alle andre. – At i som forældre vælger at fravælger, at de ikke selv får lov til at løse deres problemer eller udforinger i livet. Det er en kæmpe fejl i opdragelsen af jeres børn, at de ikke lærer den del af livet, som de helt sikkert støder på i deres voksenliv.
Det er gratis at oprette en konto