Bogen “Døden kører Audi” af Kristian Bang Foss er på mange måde en tabubelagt og latterliggørelse af Udkantsdanmark og dens befolkning, de “socialt udsatte”. Men samtidig er det også en meget komisk bog, som bestemt ikke er sky for at komme med spydige kommentarer og gøre brug af mørk humor.
I bogen “Døden kører Audi” følger vi Asger, som er en tidligere succesfuld reklame og kampagne designer. Det er den klassiske historie om hvordan en fejltagelse kan koste et helt liv. Det er tilfældet for Asger, da han tager en opgave, hvor han skal designe en plakat til en kampagne, som kører fuldstændig af sporet og ender i en retssag og han mister derfor jobbet. Det lykkes dog Asger at finde et nyt arbejde som handicapmedhjælper, for en mand ved navn Waldemar. En lille halv spedalsk, ligbleg mand som sidder i kørestol, og godt og vel fejler alt hvad man kan fejle. De begynder lige så langsomt at opbygge en relation som starter ekstremt akavet, da Asger ikke gider Waldemar og jobbet. Det lykkedes dem dog at skabe et venskab. De
beslutter sig for til sidst at drage til Marokko, for at finde en healer og helbrede Waldemar.
Selve teksten er fortalt gennem Asger fra en indre synsvinkel som en 1. persons eksplicit fortæller. Det kan man se, da hele historien bliver fortalt igennem Asgers tanker “Men måske ville det blive bedre når foråret rigtigt fik magt ”s.23 eller “igen var der den jordslåede lugt, der fik os til at holde vejret” s. 57.
Det er gratis at oprette en konto