Kristian Bang Foss’ roman Døden kører Audi er en tragisk og humoristisk fortælling om livet på kanten af samfundet. Romanen trækker læseren ind i en rejse fra Danmark til Marokko, hvor de to karakterer kæmper med deres djævle indeni.
Fortællingen kombinerer humor og alvor. Bang Foss formår med sit skarpe sprog og absurde scener at skabe en historie, der både rører os læsere og underholder. Jeg vil se nærmere på, hvordan Bang Foss bruger relationen mellem Asger og Waldemar til at kigge på temaer som social ulighed, håbløshed og venskabets kraft. Jeg vil også trække nogen eksempler og citater fra bogen ind.
Romanen starter med at introducere Asger, der tidligere har arbejdet som reklamemand, men som nu er arbejdsløs og i dyb krise. Han bliver ansat som hjemmehjælper for Waldemar, en kronisk syg mand, der lever på samfundets bund. Fra begyndelsen er det tydeligt, at de to mænd befinder sig i hver deres ende af den sociale skala, men de er begge ofre for et system, der ikke længere kan hjælpe dem.
Kristian Bang Foss bruger et meget direkte og til tider råt sprog. Han benytter sig af et talesprog, som gør dialogerne levende og realistiske. Der er også brug af sort humor og ironi, hvilket afspejler personernes verdenssyn. Der er ofte korte sætninger, som fremhæver karakterernes desperation.
Det er gratis at oprette en konto