Ligesom Danmarks BNP, har antallet af fuldtidsledige også positiv fremgang det første år. Antallet af fuldtidsledige falder med 10%, hvilket er et yderst godt tegn for den danske økonomi, da det er et af de primære økonomiske mål, både i Danmark og hos andre lande generelt, at opnå lave procenter af fuldtidsledige. Til gengæld stiger antallet af fuldtidsledige igen allerede året efter, og her snakkes der altså om en stigning på hele 94%, antallet af fuldtidsledige bliver næsten fordoblet på et år. Dette kan være forårsaget ved, at arbejdspladserne fyrer medarbejdere ved krisebevidsthed, ergo stiger arbejdsløsheden, folk bruger ikke længere så mange penge da de ingen indkomst har. Befolkningen sparer. Dette har en effekt på virksomhederne, efterspørgslen falder, og de får en betydeligt lavere indkomst og det udgør i at de bruger færre penge i virksomheder, som så også får lavere indkomst Den offentlige gæld har ikke glæde af arbejdsløsheden eftersom den offentlige sektor nu skal forsørge befolkningsgruppen som er ramt af krisen og arbejdsløsheden. Fra tabel 2 kan man udlede, at 79 % af dem med en folkeskole uddannelse på 7 år eller mindre, ikke skifter parti i løbet af 7 år og 19 % skifter parti én gang. Til sammenligning skifter 55 % af dem med studentereksamen ikke parti og 31% skifter én gang. Denne udvikling er lidt udsædvanlig, fordi man skulle tro at dem med en højere uddannelse ville være mere sikre i deres første valg, fordi de måske forstår politikken bedre, end dem med en kortere uddannelse. Men måske er det omvendt sådan, at dem med kortere uddannelse vælger et parti for livet, hvor dem med længere uddannelser overvejer deres valg og følger grundigt med i valgkampen op til valget.
Det er gratis at oprette en konto