Skovens folk planter tit en art af samme alder over et større område. Man kan derfor opleve en bøgeskov, en egeskov, en ellesump eller en granskov, når man er på tur i skoven.
Bøgeskoven tillader kun et kig til himmelen, hvis der mangler træer. Pixabay.com.
Fakta
Skovarealet i Danmark består af:
Ca. 17 % bøg
Ca. 9 % eg
Ca. 25 % rødgran
Bøg
Et bøgetræ kan brede sine grene ud til alle sider, hvis det vokser frit. På den måde bliver stammen kort, og kronen meget stor. Hvis et bøgetræ vokser sammen med andre træer, vil det strække sig opad, så stammen bliver lang og lige.
Bøgeskoven er mørk. Bøgens blade vokser, så de danner en blad-mosaik. Det vil sige, at bladene lægger sig lige ved siden af hinanden, så de udnytter alt lyset. Derfor kommer der kun 2 – 3 % lys ned i skovbunden i en bøgeskov. Det gør, at der ikke kan vokse ret mange urter under bøg. Nogle kan vokse der, fordi de blomstrer tidligt om foråret, før bøgen springer ud. De har en madpakke af stivelse i rødderne, så de kan spire, lige så snart frosten er af jorden. Et eksempel er anemone.
Bøgen vokser bedst på muld, men den kan også vokse på mor. Da små bøgeplanter tåler en del skygge, er bøgen god til at udkonkurrere andre træarter, fx egetræet.
Det er gratis at oprette en konto