Mobning er et fænomen, som altid har eksisteret. Men måden mobningen bliver udført på, har ændret sig drastisk. For 20 år siden foregik mobning i skolegården, hvor mobberen stod ansigt til ansigt med offeret, og kunne se hans eller hendes udtryk og følelser. Den dag i dag, foregår det meste af mobningen over internettet. De sociale medier er i den grad blevet udnyttet som et værktøj til at sende såkaldte ’hadebeskeder’ til hinanden. Men hvorfor starter denne evige kamp mellem mobberen og offeret? Stammer dette behov for at chikanere andre, fra barndommen hvor en mangelfuld opdragelse har fundet sted? Kan det være et forsøg på at få det bedre eller mindre dårligt med sig selv?
Uanset hvad grundlaget er for at mobbe, så rammer det en i den anden ende. Når man bliver mobbet, vil man forsøge at lukke sig ned, gemme sig fra omverden og pakke sig ind i sig selv. Man vil altid være påvirket, af de oplevelser man har haft. Som hvis du krøller et papir, du vil aldrig kunne glatte det ud igen. Uanset hvor meget du prøver, vil man altid kunne se de revner og linjer, papiret nu engang har fået. Et mobbeoffer vil altid have ar på sjælen. I værste tilfælde kan mobning føre til selvskade og i endnu slemmere tilfælde, selvmord. I en ny global rundspørge, der har undersøgt omfanget af problemet blandt næsten 5.000 unge mellem 13 og 18 år, viser, at hver femte teenager har været udsat for mobning på sociale medier.
Det er gratis at oprette en konto