Vi har et behov for at tage en tur i rummet, i starten af vores rumæra var det et kapløb om at komme først, dernæst fordi vi var nysgerrige, vi er nu nået til at vi har et behov, jordens ressourcer er ved at slippe op, og skal derfor til at finde nye kilder til materialer.
Problemformulering
Vil månen have en betydelig indflydelse på vores evne til at nå langt ud i rummet, hvorfor, hvorfor ikke?
Månen:
Da apollo 11 landede på månen i 1969 kunne man hurtigt se at månen var fyldt med støv. I starten så støvet harmløst ud men senere hen så man at støvet var lidt af et problem, fordi begrund af at der ikke er noget vind eller neutrale elementer blev de ekstrem skarpe. Støvet gjorde at mange maskiner og rumdragten ikke gad og virke og at astronauter havde svært ved at bevæge armene, støvet var enda så skarpt at det skar igennem 3 lag af kevlar matriale, på samme tid er det også elektronisk og sætte fast til alt det kommer i nærheden af. Efter lange måneture var deres dragter dækket af noget der både lignede og lugtede som krudt og var umuligt ikke at bringe ind i ”lunar module” som de var kommet i. Det at støvet var kommet ind i ”lunar module” gjorde at til apollo 12 blev de til sidst nød til at tage deres hjelme på inde i ”lunar module” for at det ikke kom ind i deres øjne og lunger. Månen har heller ikke et magnetfelt hvilket er vigtigt for menneskekroppen fordi at mennesker skal bruge magnetfelt til at beskytte kroppen for kemiske strålinger.
Det er gratis at oprette en konto