Jeg ligger iskold i græsset og kigger op mod den blå himmel. Det er en meget kold sommermorgen, og jeg var på vej mod min kunstskole på cykel.
Jeg kører meget hurtigt ned ad en bakke og pludselig får jeg øje på en dame i rollator i mit spor. Jeg panikker, og kører ind mod grøften. Men græsset er vådt og jeg glider. Jeg vælter af cyklen og lander helt forkert. Jeg føler en kæmpe smerte i armen. Det chok jeg fik i faldet gjorde mig så bange, jeg ligger bare og græder.
En meget flink mand så faldet, og kører mig så på sygehuset. Det viser sig at min arm er brækket. Heldigvis havde jeg cykelhjelm på, ellers kunne det have gået helt galt.
Mine forældres urokkelige holdning om cykelhjelme har været det mest irriterende der fandtes. De gav sig aldrig, uanset hvor sur jeg kunne blive. Hvis jeg tænker over det synes jeg at det har været rigtig godt at de har stået fast omkring det.
Det hele startede vist allerede i 12 årsalderen for mig. Jeg var meget tidligt udviklet, og pludselig var alt mine forældre gjorde bare sindssygt pinligt. Det med cykelhjelmen fyldte rigtig meget i mit hoved, og jeg husker hvordan jeg prøvede at planlægge at komme afsted uden den.
Det er gratis at oprette en konto