Hvorfor? – At nå mål for samfundet: Ofte vil vækst i BNP være det vigtigste mål, men samtidig skal andre hensyn balanceres. Det drejer sig om inflation, betalingsbalance, offentlige sektors saldo og arbejdsløshed som de vigtigste. Den økonomiske politik kan være ekspansiv og kontraktiv, og den kan være procyklisk eller kontracyklisk alt afhængigt af, hvordan de økonomiske konjunkturer udvikler sig.
Den Keynesianske idé om økonomisk politik går ud på at staten skal gribe ind i økonomien for at stabiliere konjunkturerne. Hvis der eksempelvis er lavkonjunktur, så skal der iværksættes væksttiltag, og hvis der er højkonjunktur så er skal der afbetales på gælden, hvilket virker dæmpende på aktiviteten i samfundet.
Hvad? – Økonomisk politik er
Finanspolitik – statens indtægter og udgifter (DK hæmmet af EU's vækst- og stabilitetspagt)
Pengepolitik – renten (DK hæmmet af rentespænd til Euro på +/- 0.25%)
Valutapolitik – (DK hæmmet af fast kurs til Euroen)
Strukturpolitik – Især arbejdsmarkedet og erhvervslivet: Tiltag, der skaffer kapital og investeringer til virksomheder eller øger pensionsalderen, sænker dagpengeperioden eller skubber unge hurtigere igennem uddannelsessystemet
Indkomstpolitik – tiltag, der forsøger at holde inflationen lav gennem lønstyring. Moderniseringsstyrelsen og Sophie Løhdes igangværende overenskomst uenighed med de offentligt ansatte er et udslag afindkomstpolitik, men det kan sagtens også finde sted i det private. Det er dog ilde set i DK pga. den danske model, der fordrer decentrale løn- og overenskomstmæssige forhandlinger.
Det er gratis at oprette en konto