Erik blev kaldt ud til ”Firkanten”, og blev udfordret af 2 fjerde-års elever skolerådet til en slåskamp. Erik fik af vide af deres ”leder” at drengene i ”Firkanten” havde ventet længe på Erik, og det var på tide at han dukkede op. Erik gjorde klar til kamp. Han smed jakken, og stillede sig op overfor de 2 andre drenge med et meget fast ansigtsudtryk. Han så ikke lige just glad ud. Han så meget gal ud, og det lignede at han var helt klar, og hvad forberedt hvad han ville sige og gøre. Erik sagde til deres leder at han ville brække næsen på den ene, og brække armen på den anden. Lederen svarede tilbage til Erik og sagde ”Det er først slut når du kryber”. De begyndte at slås, og Erik gik hen imod dem. Han startede med at sparke den store i kuglerne, så gik han direkte over til den høje
og slog ham i ansigtet så han faldt sammen. De begge blev hårdt ramt, og kunne ikke gøre modstand. Han gik tilbage til den store, og gav ham et knæ i hovedet og derefter et salg som gjorde at han væltede. Han gik hen til den høje, og slog ham atter engang over næsen. Så tog han fat i armen på den store, og satte hælen fra sin sko i armen på ham tæt ved venstre skulder, og vred så armen rundt så den blev brækket. Han gik tilbage til den store som lagde med voldsomt næseblod og sparkede ham på næsen så han var helt sikker på at næsen blev brækket. Da de var
Det er gratis at oprette en konto