Hævnaktion i København

Det var mørkt i København. Klokken var lige slået 00:00. Jeg sad i min bil på tanken og ventede, jeg vidste ikke hvad jeg skulle. Jeg var bare i mine egne tanker. Min mor blev dræbt i går af en indvandre, jeg ved hvem det var. Jeg kontaktede nogle af mine venner, jeg spurgte om de havde lyst til at hjælpe mig med at finde ham. Men nu da jeg tænkte mig ordentligt om så kom jeg i tanke om at det var dem jeg ventede på, otte af mine havde sagt ja til at hjælpe. Vi skulle mødes ved Statoil tanken kl. 00:30. Jeg så på mit ur klokken var 00:28. Jeg begyndte at kunne se lys rundt om hjørnet ved Ristoarante La Perla. Jeg var ikke sikker men jeg troede nok at det var bil lys. Lidt efter kom der to biler, en sort Landrover og en beige Ford Mondeo. De parkerede bilerne og gik over mod mig. Jeg kunne se det var mine venner så jeg steg ud af bilen og gik hen mod dem. Vi hilste på hinanden og satte os ind i bilerne. Nu kunne jeg høre biler komme op ad den vej vi var på. Jeg kiggede grundigt ned på dem. Nu kunne jeg se det, det var dem to biler af den samme slags altså BMW. De kørte ind på tanken. Vi sad lige ude på den anden side. Indvandrende steg ud af bilen. De gik om i deres bagagerum og tog våben frem. Vi havde en mistanke om at de vidste at vi var her. Men nej vi tog fejl de smadrede ruden ind til tanken. Da de var kommet ind gik en af mine venner ud fra bilen og om i bagagerummet. Han havde søret for at der var våben til alle otte mand, som vi nu var. Der var alt det vi skulle bruge. Klokken var nu 02:42. vi var enige om at det var på tide til at gå ind. Vi listede os frem til tanken, da de var på vej væk begyndte mine venner at skyde løs. Indvandrende kom gående med penge, smøger og alt muligt andet. De smed alt hvad de havde i hænderne og begyndte også at tage deres våben frem. En af mine venner der hed Svend-Erik blev ramt i maven. Men vi kunne ikke hjælpe ham så han dødede. Jeg råbte ”Muhammed dit klamme svin nu skal du dø” han kiggede over på mig, og han gav mig dræberblikket. Der blev helt stille i mit hoved, jeg tænkte kun på at dræbe ham. Så jeg gik i cover bag skiltet hvor benzinpriserne stod. Jeg kiggede op og lige pludselig kom der et skud flyvende hen imod mig. Jeg blev ramt i benet men jeg rejste mig op igen. Jeg skød fire skud lige efter hinanden men der var ikke nogle af dem der ramte Muhammed. Jeg ladet min Ak-47 og skød igen efter ham denne gang ramte jeg ham men ikke godt nok jeg ramte ham kun på foden. Jeg kiggede over på Svend-Erik og tænkte det der, det skal ikke være mig. Mine venner råbte et eller andet, men jeg kunne ikke høre det jeg var stadig i mine egne tanker. Jeg skød tre gange igen jeg ramte med to skud i skulderen. Han lå ned på jorden. Jeg lod ham ligge. Og løb over til en af mine venner der hedder Tim. Og sagde ”jeg hjælper jer nu, ham den klamme perker ligger og lider nu” men inden jeg havde sagt det helt færdigt blev Tim ramt i tændingen og døde på stedet. Jeg sigtede på en af indvandrende og skød en enkelt gang, jeg missede. Ham den ene tosse skød og ramte mig i maven. Jeg lagde mig ned og kunne ikke rejse mig op i fem minutter. Men heldigvis hjalp en af mine venner mig med at dække såret til. Så jeg rejste mig op og så mig godt om. Jeg tænkte ” hvor er ham der skød mig? Jeg fandt ham men han var ikke levende. Jeg så mig om igen og prøvede at se hvor mange der var tilbage der var seks. Jeg prøvede at skyde en til men så fandt jeg ud af at der ikke var flere skud i. så jeg løb alt hvad jeg kunne over til bilerne men så lå jeg ned igen og kiggede på min hæl, det blødte alt for meget til at jeg gad kigge igen. Jeg kravlede hen til bilen, åbnede bagagerummet og fandt en M16 som mine venner havde med. Jeg støttede mig op af bilen og prøve at gå langsomt af min selv. Til sidst gik det godt jeg gik stille og roligt vi. Vi kom tættere og tættere på dem og nu var de kun fire. Men vi var kun fem så vi har mistet fire af vores mænd. Jeg vidste nogle lunde hvem der var stærke for indvandrende. Så jeg styrede ”tropperne”. Vi var en mere end dem. Så der var to der skulle på den stærkeste. Og det var mig og Poul. Vi skød på sammen tid. Poul havde gået til skydning i 12½ år. Så han ramte ham lige i kuglerne. Han lå og ømmede sig og derefter fyrede jeg et til skud af som ramte ham i brystet. Han kunne ikke få vejret og efter 23 sek. Døde han. Nu var der tre af dem tilbage. Poul og jeg så de andre stå og skyde der var en af indvandrende der skød Robert i skulderen så han tabte sit våben, men indvandreren nåede ikke at tage våbnet fordi Poul skød ham i foden så han væltede. Jeg skød ham mens han lå ned og så døde han. Nu gjaldt det bare om at komme væk for vi kunne se blå blink ovre ved pizzeriaet så Poul skød den sidste og vi andre var inde i bilen. Men politiet kom i fuld sprint hen mod os så vi startede bilerne og kørte. Vi kunne høre flere skud bag os. Og vi troede at det var Poul der havde skudt en politibetjent, så vi vendte om for at se. Men det viste sig at være politiet der havde skudt Poul. Vi kørte hjem og jeg var glad for at havet fået nakket Muhammed.