Det var en kold og våd dag i år 1191, i det ny erobrede Acre. Det var ikke mere end tre dage siden den sidste araber blev slået ihjel og der lå stadig lig af døde soldater, fra begge sider, i gaderne. De fleste af vores soldater, det er de engelske, blev bare smidt ud af byen. Dem var der ikke tid til at begrave, så de kunne bare rådne for sig selv, men så var der kors ridderne. Hver gang en af dem faldt i krigen, blev der holdt en kæmpe begravelse, og ligene blev svøbt ind i smykker, af guld og diamanter. Hvad jeg dog ikke ville give for at være kors ridder.
Da den engelske konge besluttede, at ville erobrer det hellige land, skulle der også en masse civile med, til at bo i de byer som kongen vandt under krigen. Det var sådan mig og min famille kom til Acre. Man kunne godt vælge at tage der ned, men det var ikke lige det vi havde gjort. Det var vores pligt som engelske borger at tage der ned, fordi vi blev valgt og derfor straf til døden hvis vi ikke gjord.
Det var en lang og hård rejse med skib, tværs over hævet. I min famille var vi fire, min far, mor, søster og mig. Vi blev snart fem fordi min mor var gravid. Det var også derfor min forælder var så meget imod at rejse, fordi min mor var syv måneder henne og det var jo ikke ufarligt at rejse over hævet, men det tog de sig ikke af vi skulle af sted.
Det er gratis at oprette en konto